Oplev Nathali og Bettina Liane fortælle om Kaldet fra Galathea | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Oplev Nathali og Bettina Liane fortælle om Kaldet fra Galathea

Bib bogfestival   liane normal620
Vanløse Bibliotek
Jernbane Allé 38
2720 Vanløse
Se kort
11-18 år
0/0 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

"Kaldet fra Galathea" er begyndelse på en episk fantasyserie i en setting der både er genkendelig og helt sin egen. I kan opleve de to forfattere fortælle om at skabe et nyt fantasyunivers og skrive sammen, og naturligvis om den spændende serie, hvor bind to er lige på trapperne.
Aia har ikke mange gode minder fra sin barndom på det gamle slot Levenborg. Efter farens død bliver hun forvist til det faldefærdige vest tårn sammen med sin tvillingebror Peter, deres søster og syge mor. Men da Aia og Peter en dag finder en forladt kuffert på dørtrinnet, ændrer deres liv sig for altid. De drages mod det mystiske skib Galathea, hvor en gruppe af vogtere bestående af alkymister, shamaner, druider, wickser og sigøjnere har svoret at forsvare den magiske verden Igdrafell mod det mørke, som lurer omkring hvert et hjørne af Utheim og som truer med at dræbe vogterne og opløse Igdrafell.

Inden længe står Aia over for at skulle træffe en vigtig beslutning; om hun vil uddanne sig til vogter og blive på Galathea, hvor der eksisterer magisk eíre, mærkelige væsner, meget anderledes undervisning og en dagligdag fyldt med hård træning eller glemme alt og vende tilbage til den verden hun kender. Det lyder som et nemt valg, men hendes nye verden er også fyldt med farer og hemmeligheder og en bror der fjerner sig fra hende af uforklarlige årsager.

Da uforklarlige hændelser begynder at ske på Galathea, trækkes Aia hovedkulds ind i begivenhedernes centrum. Snart må hun finde ud af, hvem der er ude efter hende, inden det er for sent.

Arrangementet er for børn og unge fra 12 år (og deres voksne) og man må gerne stille spørgsmål.

Arrangementet er gratis, men kræver tilmelding.

D. 8. november fejrer Vanløse Bibliotek litteraturen sammen med resten af landet under den nationale #bogfestival i samarbejde med Turbine Forlaget.

Kategorier Tilføj ›

9-13 år

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 08. november 2020 kl. 12.45.