Lav dit eget påskeæg, Brunch og workshop for børn fra 8 år og voksne

Workshoppa ske g normal620
marble church cafe
Bredgade 49
1260 København K
Se kort
8-18 år
100/140 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Kom og nyd en lækker brunch hos Marble Church Café samtidigt med, at dit barn lærer at puste og dekorere sit eget påskeæg!
Vi byder børn og voksne velkomne til en hyggelig formiddag, hvor der er plads til, at de voksne nyder deres brunch, mens deres børn er kreative. Voksne kan også deltage, og der vil være æggemotiver af varierende sværhedsgrad.
Det er en gammel tradition at male sine egne æg til påske. Det kan du lære på workshoppen. Du lærer at prikke hul på ægget, uden at det går i stykker og puste indholdet ud af ægget, så kun æggeskallen er tilbage. Bagefter maler du dit æg med moderne tuscher, som er lettere at styre end maling. Til sidst skal ægget monteres; dvs. at vi sætter tråd i, så det kan hænges op på påsketræet.
Husk at medbringe dine egne æg, som du skal puste, en stoppenål til at prikke hul med, sytråd, en lille saks og små tændstikker. Caféen stiller et lille antal Posca-tuscer til rådighed, men tag dine egne med, så ikke du skal vente på at bruge dem. Posca-tuscher fås i mange flotte farver hos mange boghandlere og i kunstforretninger. Hvis du køber gul, grøn, sort, rød, lyserød og orange, kan du lave fine mariehøns, kyllinger, babuska-dukker og solsorte efter de kunstnerens mønstre, eller du kan lave dine helt egne mønstre. Du kan selvfølgelig også købe andre eller flere farver tuscher.
Voksne og børn fra 8 år kan deltage. Workshoppen afholdes af kunstner og mangeårig underviser Christiane Hector, som er professionel papirklipper og forfatter og bl.a. har udgivet papirklipbilledbogen Mormor på forlaget Eksistensen. Hun udstiller sine egne påskeæg og papirklip fra hendes kommende papirklipbog Morfar i caféen.
Der er brunch fra kl. 10 for børn og voksne, og workshoppen begynder kl. 10:30. Der er plads til i alt 12 deltagere (både børn og voksne). Barnet skal have følgeskab af en voksen og kan ikke tilmelde sig uden.

Billetter via billetto.
https://billetto.dk/e/lav-dit-eget-paskeaeg-brunch-workshop-for-born-og-foraeldre-billetter-349693

Kategorier Tilføj ›

Workshops Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt onsdag d. 17. april 2019 kl. 10:00.