Julemarked på Esrum Kloster | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Julemarked på Esrum Kloster

Esrumkloster 28 normal620
Esrum Kloster & Møllegård
Klostergade 11, Esrum
3230 Græsted
Se kort
Alle
0/50 kr.
esrum.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Vi hylder ”håndens arbejde” på årets mest stemningsfulde marked. Få ægte klosterprodukter, specialiteter fra bæredygtige fødevarenetværk og dansk kunsthåndværk. Man finder det helt særlige som julegave, til bordet, køkkenet og værtinden – og får en god fortælling med hjem.

SMAG OG KØB DELIKATESSER TIL JULENS MANGE FESTER
På markedet kan man gå ombord i et væld af delikatesser hentet direkte hjem fra europæiske klostre. Her kan man smage og købe fantastiske råmælksoste, uafrysteligt fristende trappistøl, forførende smørbare pâtéer, fransk vin, dansk likør, syltede frugter, marcipan og kager produceret af munkene og nonnerne selv og andre guddommelige kvalitetsprodukter fra forskellige danske fødevarenetværk.

HÅNDPLUKKET KUNSTHÅNDVÆRK - GAVER MED HJERTE OG SJÆL
Man kan også finde den helt særlige julegave. Vi har inviteret et væld af danske kunsthåndværkere og lokale producenter- både up-coming og mere etablerede. Du møder kort sagt ”hovedkvinden/manden” bag værket, der har lagt hjerte og sjæl i dét, de viser frem på markedet. Få alt fra pynt, glas, keramik, tekstiler, smykker, sæber, kurve og meget andet.

UDEN MAD OG DRIKKE, DUR HELTEN IKKEU
Man går ikke sulten hjem fra julemarkedet! Julecaféen serverer herlige måltider, der kan skylles ned med nytappet klosterøl. Og er man ikke blevet mæt, kan man gå ombord i udendørs madboder, der serverer hurtig – men lækker – mad, varme drikke og søde sager.

BØRNEAKTIVITETER OG UDSTILLING
Tag ungerne med i familieværkstedet, hvor I sammen kan komme ned i gear og hygge om julenørklerier. Udstillingen på klosteret har også åbent under hele markedet, og er inkluderet i entréprisen (normal entrépris uden for julemarkedet: 85,-)

TIDSPUNKT:
Julemarked afholdes i to weekender, lørdag og søndag:

27. - 28. november kl. 10-17
4. - 5. december kl. 10-17

ENTRÉ: (kan også købes i døren på selve dagen)
Billetten giver adgang til julemarkedet og til udstillingerne på klosteret (normalpris 85,-)
Voksne: 50,-
Børn 0-18 år: Gratis

Se mere på esrum.dk

Kategorier Tilføj ›

Naturoplevelser
Shoppingevents
Slotte/bygninger
Kulturoplevelser
Ud-af-byen
Jul

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 05. december 2021 kl. 10 - 17.