Juleforestilling, cafe og kreative julesysler | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Juleforestilling, cafe og kreative julesysler

Skidt og pyt i kagedaasen normal620
Teatergården
Gl. Skovvej 120
4300 Holbæk
Se kort
3-9 år
199/199 kr.
teatergaarden.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Det bliver max hygge i år til juleforestilling "Skidt, Pyt og nissen laver sjov" med efterfølgende hygge i cafeen og klippe-klistre med Skidt og Pyts unikke "Julekreapose".
Juleforestillingen er en hyggelig og sjov fortælling, hvor de to gårdvæsner Skidt og Pyt får besøg af nissen - og så sker der selvfølgelig ting og sager. Det er også en fortælling, der giver et indblik i, hvordan det var at være barn på landet i gamle dage. Du kan læse mere om forestillingen under menupunktet "Forestillinger" på hjemmesiden. Det er ægte, autentisk julehygge i den gamle lade. Bagefter er der hjemmebag og drikkevarer i den hyggelige cafe. Her er mulighed for leg og spil, men i år følger der en unik kreapose med skønne klippe/klistre juleark med Skidt og Pyt med i billetprisen. Så er det bare igang - der vil også være mulighed for at lave juledekorationer (mod merbetaling) i drivhuset. Vi hygger og sysler til kl. 17 eller hvis I er nød til at gå før, så får I det selvfølgelig med hjem.

Som noget helt nyt i år kan der også købes juletræer dyrket efter økologiske principper. Bestil et træ sammen med dine teaterbilletter, så er det klar til at komme med jer hjem. Alle træer er nyfældede og holder meget længe (udendørs i månedsvis). Det er Nordmannsgran og de er utroligt smukke og dyrket helt uden kunstgødning. SÅDAN:-)

Nøj, hvor vi glæder os til en helt usædvanlig hyggelig og ustresset juleoplevelse sammen med jer her på Teatergården.

Med hensyn til Corona, kan jeg oplyse, at voksne skal bære mundbind, når de bevæger sig rundt. I teatret sidder I sammen familievis og ligeså i cafeen. Alle får deres helt egen kreapose - inkl. saks og lim, og drikkevarer og kage sættes på bordene, så ingen behøver dele med nogen, de ikke er vant til at være tæt med. Der er selvfølgelig håndsprit alle vegne, og alt er rengjort, før I kommer. Vi er kun ca 20 personer - lidt afhængigt af gruppernes størrelser og hvordan I kan fordeles ved bordene.

Mange glade hilsner fra Elsebeth

Se mere på teatergaarden.dk

Kategorier Tilføj ›

Bondegårde
Teater
Ud-af-byen
Din weekend
Jul

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • lørdag d. 05. december 2020 kl. 14-17
    Juleforestilling, cafe og kreative julesysler
  • søndag d. 06. december 2020 kl. 14-17
    Juleforestilling, cafe og kreative julesysler
  • lørdag d. 12. december 2020 kl. 14-17
    Juleforestilling, cafe og kreative julesysler
  • søndag d. 13. december 2020 kl. 14-17
    Juleforestilling, cafe og kreative julesysler