Fastvikle workshop - Begynder frontbæring

Img 2523 normal620
SMARTparent
Skelagervej 5B
8200 Århus N
Se kort
Alle
0/350 kr.
smartparent.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

FASTVIKLE WORKSHOP
Begynder frontbæring (Introduktion til fastvikle)

Vil du gerne give din baby nærvær og tryghed, men uden at være låst hele dagen i sofaen eller med arme, der er ved at falde af? Kan din baby kun finde ro hos mor eller far? Eller kunne du godt tænke dig, at kunne tage på tur uden at skulle slæbe barnevognen med dig? Måske har du brugt strækvikle, men din baby er ved at være for tung? Så er fastviklen måske noget for dig.

Mandag d. 11. februar holder slyngevejleder Christina Mattson fra Awayu Vikler workshop i brug af fastvikle for begyndere hos Smartparent i Skejby. Fastviklen kan bruges fra nyfødt og i princippet til man ikke orker mere - der kan bæres både på mave, hofte og ryg.
Denne workshop har fokus på at komme godt igang med fastviklen og der gennemgåes typer, længder, materialer og så skal der arbejdes med "grundbindingen" FWCC.

Christina er uddannet slyngevejleder ved Slingababy, og hjælper dig godt fra start, inden du bliver uvenner med "det der lange stykke stof". Der rådgives og vejledes ud fra din specifikke situation og du får alle de små tips til bindinger og tilretninger, som en video ikke kan give. Det behøver nemlig slet ikke at være indviklet at vikle ;)

Er baby stadig inde i maven? Bare rolig - Der er specielle dukker, man kan øve med. Og så er du helt klar, når baby kommer til verden...

Oplæg om grundlæggende principper om ergonomi, sikkerhed og fordele ved at bære sit barn. Introduktion til og brug af fastviklen, samt god tid til at øve. Hvis du endnu ikke er tryg ved at vikle din baby, er der dukker til rådighed. Medbring din egen fastvikle. Hvis du ikke har en, så skriv det ved tilmelding - Christina har forskellige størrelser, du kan låne.

Tilmelding via awayuvikler@gmail.com
Pris: 350 kr - betaling ved tilmelding

Makker-rabat: 300 kr pr person.
Tager du en makker med under armen, gives der en rabat på 50 kr. pr person. I skal blot tilmelde jer sammen via mail.

Se mere på facebook.com

Kategorier Tilføj ›

Workshops Trash
Barsel Trash

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt mandag d. 11. februar 2019 kl. 12-14:30.