Fangerne på fortet – gratis teambuilding i sommerferien | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Fangerne på fortet – gratis teambuilding i sommerferien

Img 6480 normal620
Garderhøjfortet
Garderhøjfort 4
2820 Gentofte
Se kort
6-17 år
0/0 kr.
garderhojfort.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Til efteråret sender TV3 en ny sæson af det berømte tv-program: Fangerne på fortet. I sommerferien kan du selv prøve kræfter med konceptet på Garderhøjfortet. Er du modig nok til at bære en slange, kan du ramme plet, kan du løse vismandens gåder og har du samarbejdsevnerne i orden?

Kom og prøv at være ”Fangerne på fortet”. I bliver inddelt i hold og skal sammen prøve at klare jer igennem forskellige typer af baner bl.a. med slanger, vand, skydning og lignende. Undervejs besøger I også vismanden og prøver at løse hans gåder. I har en instruktør med på hele turen som tager ca. 1,5 time.
Tag gerne dine venner (eller forældre) med så I kan prøve at klare udfordringerne sammen. Forløbet er for børn og unge fra 6-17 år og egner sig også rigtig godt til grupper fra SFO’er eller ungdomsklubber.

Der er flere starttidspunkter i løbet af dagen. Første start er kl. 10. Sidste start er kl. 14. Der er plads til 10 personer på hvert hold og 5 hold i alt pr. dag. Pladserne fordeles efter først til mølle princippet, Ser kan derfor være lidt ventetid. Det er gratis at deltage. Medbring behageligt tøj, gode sko og vand.

Fangerne på fortet er en del af Gentofte Kommunes sommeraktivitetsprogram GENTOFTE STAY. Hele programmet kan ses her:
https://www.gentofte.dk/da/Borger/Ung/Gentofte-Stay

Hvis du vil have et teambuildingforløb på fortet for en privat gruppe kan du læse mere om teambuilding på fortet her.

Se mere på garderhojfort.dk

Kategorier Tilføj ›

Seværdigheder
Aktivitet
Staycation

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt torsdag d. 30. juli 2020 kl. 13.