Familiekoncert med Patrick Kabré, Kira Martini og Morten Ærø

70414591 2266472256815847 8871531734760423424 o normal620
Kulturhuset Islands Brygge
Islands Brygge 18
2300 København S
Se kort
Alle
40/40 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Den burkinske stjerne Patrick Kabré er i Danmark og denne gang i en helt ny konstellation med Kira Martini og multimusikeren Morten Ærø.
Patrick Kabré fra Burkina Faso har gæstet Danmark flere gange i forskellige sammenhænge og sågar vundet en Danish Music Award i 2014 sammen med bandet Kutimangos. I Burkina Faso og Vestafrika er han er en del af den nye generation af musikere, der kombinerer traditionel vestafrikansk musik med rock og andre stilarter, og som hele tiden udvikler nye samarbejder med musikere på tværs af både landegrænser og kontinenter.

Patrick arbejder desuden for at udbrede musikundervisning til børn og unge i sit hjemland, og her står han bl.a. bag Atelier Silmandé, der tilbyder musik og kunst til udsatte børn, ligesom han turnerer i vestafrikanske flygtningelejre. Hans oplevelser sætter sig tydelige spor i musikkens tekster og temaer, som transcenderer aldersgrupper og traditionelle genre-skel.

Patrick Kabré, Kira Martini og Morten Ærø har arbejdet og spillet sammen i andre sammenhænge, hvor de har udviklet et både dybt personligt og musikalsk venskab, der har resulteret i denne trio. Kernen i deres koncerter er en legende og improvisatorisk tilgang til musikken, hvorfor deres koncerter er fuldstændigt uforudsigelige!

Se mere om Patrick Kabré her:
https://www.patrickkabre.com

Kira Martini
Kira er jazzsangerinde og sangskriver. Hun synger i mange forskellige konstellationer, både egne bands, og som solist med andre orkestre, bigbands etc. Kira spiller også guitar og skriver sange for både børn og voksne. Hun elsker at spille for børn og har besøgt mange steder i Danmark med sit orkester Martini’s for Børn. Kira elsker at rejse og er generelt glad for musik, der på én gang vækker krop, hjerte og fantasi.

Morten Ærø
Morten er trommeslager og uddannet fra Konservatoriet i København. Han er en fantasifuld multimusiker, der udover trommer også spiller klaver, cymbalom og bas. Han elsker at improvisere og især at spille for børn, hvor fantasien får frit spil. Morten elsker verdensmusik og musik, hvor trommerne får det hele til at gynge og syde.

Kategorier Tilføj ›

Kulturhuse
Musik/dans

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt lørdag d. 05. oktober 2019 kl. 14-15.