Familie Akroyoga workshop - 7-12 år GRATIS

Fb familie akroyoga kbh logo hvid normal620
Kongens Have
Mellem Øster Voldgade, Sølvgade, Kronprinsessegade og Gothersgade
1350 København K
Se kort
7-14 år
0/0 kr.
parkmuseerne.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Familie akroyoga er en sjov kombination af yoga, lege, akrobatik, massage og træning for både børn og voksne.
Sammen øver vi os i balance, styrker vores muskler, træner tillid og fleksibilitet og så lærer vi hinanden at kende på en ny og sjov måde. Vi arbejder også med vejrtrækningen, der hjælper os med at være nærværende og tilstede i nuet.

Hver workshop slutter med massage. Både børn og forældre lærer at give og modtage massage.

Der er tre roller i akroyoga: Base, flyver og spotter.
► Basen, er den der bærer den anden. I familie akroyoga er det altid den voksne, der er basen.
► Flyveren er den person, der bliver båret og som arbejder mest med balance. I familie akroyoga er det altid børn, der bliver båret.
► Spotteren skal stå ved siden af, og sørger for at ingen kommer til skade.
.
DATO:
D.2. juni og d. 16. juni

TID
Kl.14.00-15.00 3-6 år børn og deres forældre
kl.15.15-16.15 7-12 år børn og deres forældre
kl.16.30-17.30 Børn med særlige behov og deres forældre

GRATIS: Det er gratis at være med.
Hvis I vil give en donation til underviserne og foreningen, er I meget velkomne.

Send gerne invitationen videre, og tag gerne en ven og nabo og niece med. Vi glæder os til at se jer!

STED: Kongens Have (ved indgangen fra Gothersgade lige overfor Landemærket).
Hvis det regner eller er meget koldt, er vi på DCL, Vester Voldgade 98, 1552 København.
Vi skriver her på eventet om morgenen, hvis der er tvivl om vejret.
Om vores forening - Akroyoga for børn og unge:
Foreningen er en non-profit organisation, som arbejder for at skabe varig social inklusion, øget tillid og fællesskaber via arbejdet med akroyoga for børn og unge og deres familier. Foreningen har fokus på kvalitet og alsidighed, så flest mulige børn og unge tager aktiv del i at skabe et forpligtende fællesskab. Læs mere om foreningen her : www.akroyoga.dk og www.akroyoga.eu
Foreningen Akroyoga for børn og Unge er støttet af Folkeoplysningsudvalget i Københavns Kommune til at udvikle familiehold og hold for unge i København.

Familiehold i København:
Vi starter hold for familie akroyoga primo september 2019.

Underviserne
Tatjana t’Felt: Jeg har mange års undervisningserfaring i bevægelse, dans, yoga og akroyoga. Jeg er uddannet hos Akroyoga International. Indtil sommeren 2018 har jeg boet i Belgien, hvor jeg underviste akroyoga fuldtid på bl.a. cirkusskolen og i Emergence XL. Jeg elsker at undervise, udfordre og støtte elever i nye processer. Jeg er vant til at undervise mange forskellige målgrupper, herunder familie hold og har bl.a. tidligere arbejdet med udsatte børn og unge.
Rolf Andersen Meier: Bevægelse har altid været en stor del af min udtryksform og jeg har gennem årene prøvet kræfter med adskillige forskellige aktivitetsformer. Mødet med akroyoga i 2013 gjorde dog alligevel særligt indtryk og jeg faldt straks for denne legende bevægelsesform. Jeg deltager i forhindringsløb (Obstacle Course Racing) på højt plan. Fællesnævneren for disse to sportsgrene er, at jeg har kunnet nørde med mange og alsidige tekniske aspekter. I min optik handler akroyoga primært om hyggeligt samvær baseret på sunde værdier. Inklusion, tilgængelighed og fælles ansvar er værdier jeg værdsætter i akroyoga.

Se mere på akroyoga.dk

Kategorier Tilføj ›

Motion Trash
Park/leg Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 16. juni 2019 kl. 15-16.15.