Falkonershow | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Falkonershow

Untitled 2 normal620
Falkonergården
Davidsvænge 11
3480 Fredensborg
Se kort
Alle
90/120 kr.
falkonergaarden.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Opvisning med rovfugle i skønne omgivelser lige udenfor Fredensborg.

COVID 19 opdatering: Som følge af det øgede smittetryk gennemfører vi i udgangspunktet hele programmet udendørs, hvor vores gæster skal sidde ned efter køb af billet. Medbring derfor tøj til vejrliget.
Der er spritstationer og folk opfordres til at holde afstand. Der er ikke krav om mundbind, men de kan købes hos os.

Falkonergården byder på masser af oplevelser i luften - små hurtige falke, store stærke falke, imponerende ørne og lydløse musvåger, som suser hen over hovederne på de besøgende.
Falkonerens fugle kan trænes til at samarbejde med mennesker, så både rovfugl og mennesket kan få del i jagtbyttet.
Oplev det tætte samarbejde mellem mennesket og falken
Falkonergården ligger lidt uden for Fredensborg, hvor falkejagten har fundet sted i mange hundrede år. Førhen var det kun konger og dronninger, der kunne dyrke falkejagt, men på Falkonergården kan du se og høre, hvordan jagten gik for sig og opleve det tætte samarbejde mellem menneske og falk.
Udendørs flyver de store fugle med den grønne bøgeskov, det bakkede landskab og de små søer som baggrund.
Oplev de lynhurtige rovfugles flyvning helt tæt på
Falkene bliver trænet til falkelokken, og her kan man få de elegante og lynhurtige rovfugles flyvning at se på ganske tæt hold. Senere kommer steppeørnen på banen. De er trænet til at bevæge sig helt tæt på publikum, så man rigtig får fornemmelsen af størrelse og styrke.
Falkejagt på hesteryg
Til sidst vises det klassiske billede på, hvordan jagten med rovfugl kunne se ud for hundrede af år siden. Den islandske hest repræsenterer falkonerrytteren, og så en af de falke, som blev brugt i renæssancen, nemlig aplomadofalken.
Praktisk:

Billetsalg ½ time før programstart - som starter præcis og strækker sig over en time. Der er mulighed for at se fotoudstillingen og købe souvenirs i vores udstillingslænge før og efter programmet.

Kontakt: falkonergaarden@falkonergaarden.dk / 21268863.

Se mere på falkonergaarden.dk

Kategorier Tilføj ›

Tæt på dyr
Seværdigheder
Naturoplevelser
Aktivitet
Ud-af-byen
Efterårsferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 18. oktober 2020 kl. 15.