Efterårsferie på Reffen x Fru Amagers Klisterklub | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Efterårsferie på Reffen x Fru Amagers Klisterklub

Q9sas7dqbl1tmrexcsuybtbc normal620
Reffen
Refshalevej 167
1432 København K
Se kort
Alle
20/0 kr.
reffen.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Kreativ efterårsferie i Werkstatt, for børn og barnlige sjæle

Kom med til den sjoveste, skøreste og absolut mest kreative klippe-klister klub, når efteråret rammer Reffens nye spisehal, Werkstatt. Lad børnene fordybe sig i sjov, skør og kreativ leg med den vildeste af dem alle - Fru Amager! Der vil selvfølgelig være kyndig vejledning og hjælp at hente hos den kære Fru Amager, men helt små børn anbefales at følges med en voksen. Børnene får mulighed for at kaste sig over gakkede selvportrætter i et virvar af farver, glimmer og funky materialer, spille spil og teenageren i hjemmet kan fornye sit (eller dit) aflagte denim med seje teknikker og bleach. Børnene får mulighed for at gakke ud med alt fra børne-bingo til lanterneudsmykning i selskab med den evigt kreative Fru Amager akkompagneret med alt fra jazz, MGP til techno. Der vil være underholdning i særklasse, alt imens børn og unge udfolder sig kreativt!

Af sikkerhedsmæssige årsager kræver det en billet og booking at blive en del af Fru Amagers Klisterklub. Der er selvfølgelig en forsvarlig og begrænset mængde pladser. Din billet gælder til tidsintervallet 12:00-14:30 eller 14:30-17:00. Det vælger du under billettype efter du har valgt dato.

PROGRAM

ONSDAG:

12:00-14:30 - Maske-workshop

14:30-17:00 - Maske-workshop

TORSDAG:

12:00-14:30 - Portrætmaling

14:30-17:00 - Portrætmaling

FREDAG:

12:00-14:30 - Lanterneudsmykning

14:30-17:00 - Lanterneudsmykning

LØRDAG:

12:00-14:30 - Tie-dye your denim

14:30-17:00 - Børnebingo

AKTIVITETER

UHYGGELIGE (OG HYGGELIGE) MASKER Gør dig klar til halloween eller en fed udklædning til en sjov dag i børnehave eller skole, når du får mulighed for at dekorere din helt egen, uhyggelige, sjove, seje eller noget tredje - maske. Der bliver dykket dybt ned i farvernes univers, og de vildeste materialer står klar til at gå amok i.

PORTRÆTMALINGLær at male dig selv og udfolde din vildt kreative side med funky portrætmaling. Lad dine indre farver florere på papiret med forskellige materialer, glimmer, klip, klister og alt muligt andet gak og gøgl! Fru Amager vil dele sine bedste fifs, tricks og tips til, hvordan du laver det absolut sejeste selvportræt.

LAV DIN EGEN LANTERNE Få mulighed for at dekorere din helt egen og unikke lanterne, som du kan udsmykke dit værelse med efterfølgende. Med en lille diode i bliver det til en super sej lampe, som du helt selv maler, pynter og hygger med i selskab med Fru Amagers kreative talenter!

TIE DYE YOUR DENIM Forvandl dine egne, eller forældres gamle og kedelige denim-rester til super cool og trendy pieces, som vi kan garantere for INGEN andre i klassen har! Du får mulighed for at lege med tie dye og tekstilfarver og få ekspert-råd fra Fru Amager (som er en af de mest tjekkede stylister i byen). Pift garderoben op, tag dine yndlings venner med under armen og få en vildt hyggelig dag i Werkstatt.

BØRNEBINGO Så er det tid til (børne) bingo igen! Deltag i en sjov, kreativ og mega hyggelig børnebingo med Team Werkstatt & Fru Amager som bingo-vært. Glæd dig til fed musik, seje præmier og den hyggeligste stemning, når vi spiller og leger. Hvis det med tal er lidt svært, så må man selvfølgelig gerne få hjælp af en voksen. +3 år

MAD & DRIKKE

Hvis sulten melder sig, så kan I selvfølgelig stille sulten blandt madboderne i Werkstatt samt finde et stort udvalg af kolde og varme drikke i baren.

Se mere på billetto.dk

Kategorier Tilføj ›

Workshops
DIY
Indendørs oplevelser
Christianshavn
Efterårsferie

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt onsdag d. 14. oktober 2020 kl. 12 - 17.