Den Store Efterårsjagt

Ikke navngivet 1 normal620
Storm P. Museet
Frederiksberg Runddel
2000 Frederiksberg
Se kort
Alle
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

FØLG SPORET - GÅ PÅ OPDAGELSE PÅ MUSEERNE - FIND DYRENE -
BYG EN FANTASTISK URO

Frederiksbergmuseerne inviterer eventyrlystne børn på en hyggelig familieudfordring i efterårsferien. Fem dyr har lagt et spor ud og tegnet et kort over dele af Frederiksberg Have og Søndermarken og udfordrer børnene til at finde frem til de steder, hvor de har gemt sig.

Udfordringen fortsætter på hvert gemmested, for dyrene har skjult sig godt. Kun ved at gå på opdagelse på museerne, løse små opgaver og samle bogstaver, kan man finde frem til dyrene og deres navne og samle klistermærker til rutekortet - OG få nogle vigtige dele til at bygge sine egne små versioner af dyrene. Sporet ender på Bakkehuset, hvor man kan slå sig ned ved workshop-bordet i det smukke Orangeri til den sidste udfordring – at samle, bygge og dekorere sin egen personlige og flotte dyre-uro!

DYRK NATUREN, KULTUREN OG KREATIVITETEN
Få rørt benene, nydt efterårsvejret og de flotte efterårsfarver i kombination med udforskning og fordybelse - Den Store Efterårsjagt har det hele i ét og er oplagt til en hyggelig familieaktivitet på tværs af generationerne, hvor udfordringen kan løses i fællesskab.

Et vigtigt element i jagten er rutekortet, som følger med hver børnebillet. Rækkefølge, længde og antal stop er valgfrit, dog skal turen slutte på Bakkehuset. Det er oplagt at bruge to dage på aktiviteten, men ikke en nødvendighed, og det kan anbefales at starte i Møstings Hus

HVORNÅR
Man kan følge sporet, finde dyrene og bygge uroen onsdag, torsdag og fredag den 17.-19. oktober kl. 11-16. Hvis man vil tyvstarte er Storm P. Museet, Cisternerne og Møstings Hus også åben for opgaveløsning tirsdag den 16. oktober.

BILLETTER OG PRIS
Billetter til Den Store Efterårsjagt kan købes fra den 13. oktober på alle fem museer: Møstings Hus, Storm P. Museet, Alhambra, Cisternerne og Bakkehuset. Børnebilletten til Den Store Efterårsjagt koster 25 kr. Voksne kan købe en særbillet til 75 kr., der giver adgang til alle fem steder, dog kun i dagene 16.-19. oktober og kun i forbindelse med Den Store Efterårsjagt.

Kategorier Tilføj ›

Kultur Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt fredag d. 19. oktober 2018 kl. 11-16.