Bonderøvsfestival

Halm normal620
Frilandsmuseet Det Gamle Danmark
Kongevejen 100
2800 Kongens Lyngby
Se kort
Alle
0/95 kr.
natmus.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

For første gang nogensinde afholder Frilandsmuseet Det Gamle Danmark Bonderøvsfestival. Her kan moderne bonderøve og nysgerrige børn og voksne lære om livet på landet og de traditionelle håndværk.

Der er så yndigt ude på landet. Men hvad gjorde bønderne egentlig, før majetærskeren blev opfundet? Hvad kan vi lære af de gamle håndværk, og hvordan smagte smørret dengang, man kærnede det selv? Det kan du finde ud af, når Frilandsmuseet slår dørene op til Bonderøvsfestivalen, der finder sted fra den 6. - 11. august.

Det er første gang, at Frilandsmuseet afholder festivalen, der både henvender sig til dedikerede bonderøve, bæredygtige gør-det-selv typer og alle dem, der bare er nysgerrige og måske har en lille urtehave på terrassen eller tre høns i baghaven.

🛠 BÆREDYGTIGHED OG MORTEN KORCH 🎶

I løbet af de seks dage bonderøvsfestivalen varer, vil museets håndværkere præsentere de besøgende for mange af de metoder, som bønderne brugte tidligere. Der vil blive bygget, tækket, muret og malet, og der vil også være mulighed for selv at prøve kræfter med de forskellige håndværk.

Derudover kan du som festivalgæst prøve at malke trækoen Maren, opleve når fårene klippes og ride på ponyer. Du kan også smage din vej fra jord til bord, når Smag for Livet inviterer på eksperimenter og smagsprøver. Her vil smagsformidlere stimulere dine fem sanser og gøre dig klogere på den mad, du putter i munden. De voksne kan også smage en bonderøvsøl, der er blevet brygget i Stenstruphuset særligt til festivalen – se også med når der bliver brygget mere øl.

Iblandt museets historiske gårde vil der være teater og fællessang med nogle af Morten Korchs klassikere, og har du lyst til at dyste med din familie eller afprøve dine færdigheder som bonde, er der hver dag et tætpakket program med alt fra klima-talk i børnehøjde til kageværksted med kageaktivisten Jesper Søvndal fra Den Store Bagedyst. Blandt andet kan du se ølbrygning, kaninhop, kæphesteridning, prøve tovtrækning eller se, hvem der kommer først igennem den 140 meter lange halmballeforhindringsbane.

Se mere på natmus.dk

Kategorier Tilføj ›

Tæt på dyr Trash
Festivaler Trash
Litteratur Trash
Parker/haver Trash
Dagsture Trash
Bondegårde Trash
Teater Trash
Teaterforestillinger Trash
Bøger Trash
Ud af byen Trash
Rytmik Trash

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 11. august 2019 kl. 10.30-16.30.