BOGVÆLDET - et mobilt litteratur fællesskab | Børn i byen - hvad skal vi lave?

BOGVÆLDET - et mobilt litteratur fællesskab

Bogvaeldet plakater 2020 13sep email normal620
Den bemandede legeplads i Kildevældsparken
Vognmandsmarken 69
2100 København Ø
Se kort
0-12 år
0/0 kr.
E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

BOGVÆLDET- et mobilt litteratur fællesskab
13. september 2020
Den Bemandede Legeplads
Kildevældsparken, Østerbro

Alle inviteres med på en litterær rejse, når 5 børnebogsforfattere med forskellige fortællinger og verdener åbenbarer sig på BOGVÆLDET på Østerbro.
BOGVÆLDET afholdes udendørs og for første gang i Kildevældsparken d.13. september som en del af ÅBEN – den nye kulturfestival på Østerbro og Nordhavn.
BOGVÆLDET er et originalt transportabelt oplæsningsmøbel med hjul og 2 store gule ”kaldere”, eller ører om man vil. Halvt talerstol, halvt sæbekassebil. Den bliver tegnet og produceret specifikt til BOGVÆLDET af arkitekt Alexander H. Damsbo og skal danne rammen om det mobile litterære fællesskab.
BOGVÆLDET viser, at litteraturen er et fællesskab for alle – og derfor er det gratis at deltage. I samarbejde med det lokale bibliotek vil vi gøre den litteratur der læses tilgængelig for de, der skulle ønske en videre læsning af de inviterede forfattere.

Søndag den 13. september fra 11-16 læser Kim Fupz Aakeson, Thomas Brunstrøm, Marianne Verge, Tomas Lagermand Lundme og Glenn Ringtved børnelitteratur højt for de yngste på Den Bemandede Legeplads, inde i Kildevældsparken.
BOGVÆLDET afholdes i samarbejde mellem Vennepunkt, Kildevæld Kulturcenter, Den Bemandede Legeplads i Kildevældsparken og Østerbro Bibliotek. Forfatterrækken er kurateret af Therese Maria Gram.
BOGVÆLDET er støttet af Kildevæld Kulturcenter, Statens Kunstfonds Litteraturudvalg og Østerbro Lokaludvalg. Naturmaling i samarbejde med TAGA Farvehandel, Østerbro.
Følg BOGVÆLDET på Facebook og Instagram for mere information om programmet, tidspunkter for oplæsningerne og alle de inviterede forfattere.

Kategorier Tilføj ›

Østerbro

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 13. september 2020 kl. 11-16.