Børn skal se en flaksende flagermus | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Børn skal se en flaksende flagermus

Tag med ud i m rket foto ole malling normal620
Brorfelde Observatorium
Observator Gyldenkernes Vej 19
4340 Tølløse
Se kort
Alle
brorfelde.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Har du set en flagermus flakse? Har du hørt en natugle tude? Eller set naturen med UV Lys? Når Solen går ned, og de fleste går til ro, vågner en helt anden verden. Tag med til Naturens Nat på Brorfelde Observatorium den 7. september kl. 19-23 i anledning af Naturens Dag 2019.

Naturens Dag er Danmarks største naturbegivenhed, hvor op mod 250.000 børn og voksne i løbet af uge 36 deltager i forskellige aktiviteter i naturen. Alt for få børn oplever nemlig glæden ved udelivet. En undersøgelse viser, at børn er mindre ude i naturen, end deres bedsteforældre var. Observatoriet i Brorfelde inviterer derfor alle der har lyst til at genopdage ikke bare naturen, som vi ser den om dagen, men også som den mærkes i mørke.

Mærk naturen
Det er Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet som står bag Naturens Dag, der bliver afholdt for 16. år i træk. Dette år med temaet "Mærk naturen." Her handler det om at bruge sine sanser og bevidsthed. Den kolde vind, den blide regn, den varme sol, de hårde hagl. Alt det mærker vi, når vi er ude, og på observatoriet er det altså mørket, der skal mærkes.

Flagermus og funklende stjerner
Lørdag den 7. september kl. 19-23 ser Observatoriets guider nærmere på nattens betydning for både mennesker og dyr, og inviterer alle med på opdagelse i det fredede mørke på jagt efter nattens væsner, som blandt andet tæller flagermus, natugler og insekter. Aftenen slutter med et kig på den aktuelle stjernehimmel. Er det overskyet, vises stjernehimlen digitalt.

Program
Kl. 19.00 Velkomst: Hør om nattens betydning for mennesker og dyr
Kl. 20.00 På jagt i naturen, mens tusmørket falder på
Kl. 21.00 Lysvæggens fangst
Kl. 22.00 Stjernekig eller indendørs planetarium
Kl. 23.00 Tak for i aften

Se mere på naturensdag.dk

Kategorier Tilføj ›

Naturoplevelser

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt lørdag d. 07. september 2019 kl. 19-23.