Barselsformiddag: Mad til baby - foredrag med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Barselsformiddag: Mad til baby - foredrag med Kirsten Mikkelsen Ravnbøl

Kirsten mikkelsen ravnb l april 2022 fotograf louise brandt  002  normal620
Sundby Bibliotek
Jemtelandsgade 3
2300 København S
Se kort
0-1 år
0/75 kr.
bibliotek.kk.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Denne torsdag formiddag har Sundby Bibliotek inviteret Kirsten Mikkelsen Ravnbøl forbi!

Rigtig ernæring, velsmagende babymad og dejlige måltidsoplevelser er med til at give din baby en sund start på livet, men også et godt grundlag, som dit barn tager med sig ud i livet. Rigtig ernæring tidligt i livet har desuden en forebyggende virkning på dit barns sundhed.

I dette foredrag vil Kirsten Mikkelsen Ravnbøl bl.a. komme ind på følgende emner:

Spædbørns udvikling i forhold til at spise - hvad de kan hvornår, tungens rolle og de reaktioner, man kan forvente.
Hvornår det er godt at starte på mad - hvad spiser spædbørn hvornår og i hvilke mængder.
Varieret mad og de officielle kostråd - og hvornår dit barn kan spise det samme som dig/jer.
Hvilke madvarer spædbørn ikke må få I første leveår - og hvilke madvarer man bør holde igen med.
Hvornår dit barn kan begynde på komælksprodukter - og hvor længe det bør få bryst og/eller flaske.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål både under og efter foredraget.

Om Kirsten Mikkelsen Ravnbøl:

Uddannet fra Suhrs Seminarium i human ernæring med speciale i mad til 0-3-årige. Har arbejdet som foredragsholder, underviser, konsulent og opskriftudvikler i mere end 20 år
Medforfatter til bogen "Mad til spædbørn & småbørn - fra skemad til familiemad" (2001) fra Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen, nu kaldet "Mad til små” - samt Aarstidernes bog "BABYMAD - små portioner til små personer".

Arrangementet er en del af bibliotekets faste barselsformiddage. Det koster 75 kr. pr. voksen at deltage, og billetten købes på billetto.dk

(Ønsker man ikke at deltage i workshoppen, er der som altid torsdag formiddag mulighed for leg og hygge med din baby i Flexrummet på 2. sal)

OBS: Barnevogne parkeres udenfor Kvarterhuset.

Se mere på billetto.dk

Kategorier Tilføj ›

Biblioteker
Barsel
Pleje/rådgivning
Mad&drikke
Opskrifter
Amager
Foredrag

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt torsdag d. 03. november 2022 kl. 10-12.