Bæredygtig JUL PÅ ØSTERBRO | Børn i byen - hvad skal vi lave?

Bæredygtig JUL PÅ ØSTERBRO

Teaterhund jp  1200x900 normal620
Teater Hund & Co
Serridslevvej 2 (KRUDTTØNDEN)
2100 København Ø
Se kort
Alle
teaterhund.dk Rediger

Beskrivelse Rediger ›

I samarbejde med Østerbro Lokaludvalg, Miljøpunkt Østerbro og Kulturcenter Kildevæld inviterer Teater Hund til et bæredygtigt og coronavenligt julearrangement for hele familien, hvor også Østerbro Musikskole og Østerbro Billedskole deltager med forestilling og juleværksted.

TEATER HUND præsenterer genbrugs-forestillingen SPOIIIIIING! af Kitt Johnson X-act, der fuld af magi og trylleri handler om, hvordan den ene mands skrald kan være den andens skat. (Fra 6 år, kl. 17) Alle børn, der deltager til julearrangementet får en gratis Teater Hund doggy-bag med hjem med godter, bæredygtig juleinspiration og tilbud på andre kulturbegivenheder på Østerbro.

MILJØPUNKT ØSTERBRO planter kål-landskab foran Krudttønden og deltager med bæredygtig jule- inspiration, en kål-quiz med flotte præmier og lidt knas til doggy-bag ́en.

ØSTERBRO BILLEDSKOLE står for et bæredygtigt juletræ i foyeren og inviterer til juleværksted i små hold, hvor man kan få hjælp og inspiration til at genfortolke den klassiske julehalmbuk med genbrugsmaterialer. Juleværkstedet foregår i mindre hold på 8 personer a ́ 30 min. ml. kl. 10.00 og 15.30.

ØSTERBRO MUSIKSKOLE opfører deres musical om lykke for hele familien. Musikken og rollerne spilles af musikskolens dygtige elever, samt unge, musikalske talenter fra Østerbro mellem 12-18 år. (For alle, kl. 10)

KILDEVÆLD KULTURCENTER er medarrangør og har spændende tilbud i doggy-bag ́en, bl.a. et skattekort til Jule-Jagtbytte - en bæredygtig julekalender i Kildevældsparken med kunstneren Makulator.

ØSTERBRO LOKALUDVALG støtter økonomisk

Se mere på teaterhund.dk

Kategorier Tilføj ›

Jul

Tidspunkter Tilføj tidspunkt ›

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt lørdag d. 28. november 2020 kl. 10-18.