Åbent hus august: forsøg med fangst og genfangst

Fangstoggenfangstamagerstrand normal620
Naturcenter Amager Strand
Øresundsstien 7a
2300 København S
Se kort
0-9 år
0/0 kr.
naturcenteramagerstrand.dk E-mail Rediger

Beskrivelse Rediger ›

Ferien er forbi, men det er krabberne helt ligeglade med. De bliver ved med at krible rundt på havbunden - klar til at blive fanget, observeret og sat fri igen.

Her på naturcenteret har sommerferien stået på krabbekonkurrence og krabbefangst i lange baner. Når man tilbringer tid i naturen, dukker der ofte en masse undrende spørgsmål op – for hvordan hænger det hele mon egentlig sammen?

Sådan gik det også under krabbefangsten i ferien, hvor mange af jer nysgerrigt spurgte:

ER DET IKKE BARE DE SAMME KRABBER, MAN FANGER IGEN OG IGEN?

Og det er faktisk et rigtig godt spørgsmål! Så den hypotese har vi sat os for at undersøge nærmere!

Til åbent hus i august måned skal vi lave forsøg med fangst og genfangst af krabber. Kom og hjælp os med at finde ud af, om der er udskiftning i krabberne, eller om vi rent faktisk har vores helt egne loyale krabber, som troligt bliver i området ud for naturcenteret.

SÅDAN GØR VI:
• Vi sætter en rose ud, dagen før I kommer
• Til åbent hus lørdag tager vi rosen ind og tømmer den for krabber
• Med jeres hjælp tørrer vi krabbernes skjold og giver dem numre
med permanent tusch
• Hver krabbe registreres med nummer og dato i et skema
• Til åbent hus søndag tager vi rosen ind igen, tæller gengangere fra
dagen før og nummererer de nye krabber, der er gået i

Sådan fortsætter vi ALLE WEEKENDER I AUGUST. Vi fører regnskab med alle krabberne og holder styr på, hvor mange gange de hver især er blevet fanget og genfanget. På den måde kan vi ved hjælp af naturvidenskabelige metoder hjælpes ad med at finde frem til, hvor mange krabber der egentlig har deres gang lige her i vores lille hjørne af Øresund.

Ligesom i sommerferien vil der være rig mulighed for at bygge sin egen krabbefiskestang eller fange små fisk med sænkenet.

Der er toiletter indenfor på naturcenteret, og vi sælger som altid kaffe, te og kakao til en femmer. I er også altid velkomne til at medbringe madpakker.

Vi glæder os til at se jer!

(Arrangementet er gratis)

Se mere på facebook.com

Kategorier Tilføj ›

Tæt på dyr Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Strande Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Naturoplevelser Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Dagsture Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Natur Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Danmark Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3
Ud af byen Trash bf8d6627e7169cdee22868d2d6b8f2a5cbdb0e810062270a9be735f9e042f1b3

Tidspunkter

  • Arrangementet er overstået og blev sidst afholdt søndag d. 01. september 2019 kl. 10-14.