Børn i byen Klubben
Børn i byen Klubben

Barselsonsdag d. 30/11: Sæt grænser på en kærlig og respektfuld måde (fuldt booket)

Trines familieskole
Gratis
Kom gratis med til foredrag om at sætte grænser

Trines familieskole og Børn i byen Klubben inviterer klubmedlemmer til GRATIS foredrag “Sæt grænser på en kærlig og respektfuld måde” onsdag d. 30. november 2022 kl. 10.00-11.00.

Børn har brug for rammer. Rammer og grænser er en del af det at passe godt på sit barn. Det lille barn skal skiftes, have frisk luft, være sammen med den anden forælder og i seng om aftenen. De lidt ældre skal også behandle søskende godt, ud ad døren om morgenen, hjælpe med at tage ud af bordet og ikke sidde med en skærm hele dagen.

Meget fungerer bare, og vi tænker ikke over, at det er en ramme. Men nogle gange skaber vores grænser ravage! Vores barn får store følelser og græder i lang tid. Eller det gør simpelthen ikke, som vi siger. Vi kommer måske i tvivl eller bliver irriterede, og vi vil bare, at gråd og fortvivlelse skal stoppe. Vi ønsker, at vores barn ville tie stille og makke ret!
Denne situation er hæslig for både børn og forældre, den kan føles som en magtkamp, og sandsynligvis vil den endda gentage sig. Så hvad stiller vi op?

Dette foredrag vil præsentere dig for en tilgang, hvor dine grænser bliver en gave for dit barn. Du vil høre om, hvordan du kan tilbyde nærvær og varme i de svære stunder, samtidig med at du står fast, sådan at dit barn kan arbejde sig gennem sine følelser; og du vil høre om, hvordan denne tilgang efterhånden vil skabe bedre samarbejde og nærhed i jeres familie.

Trine Maribo Carstensen er forældreterapeut og -underviser. Du kan læse mere om hende og hendes foredrag HER.

Tidsplan:
Kl. 09.30-10.00: Ankomst
Kl. 10.00-11.00: Foredrag “Sæt grænser på en kærlig og respektfuld måde”
Kl. 11.00-11.30: Kaffe/the

Adresse:
Børn i byen Huset
Vesterbrogade 69a, st.
1620 København V

VIGTIG INFO:

- Har du eller dit barn symptomer på sygdom bedes I blive hjemme.
- Ved vores klubevents vil der blive taget stemningsfotos, som vil blive brugt på Børn i byens platforme.

Du skal være medlem af klubben – og logge dig ind – for at kunne få pladser. Vil du gerne være medlem? Læs mere her.

Vi kender ikke til nogle arrangementer 26. November. Du kan oprette et arrangement hvis du ved noget, vi ikke gør.
Join us

Vil du være med?

  • Masser af rabatter og VIP lagersalg
  • Særlige events for medlemmer
  • Lækkert velkomsttilbud, når du melder dig ind
  • Rabat på oplevelser, cafeer, isbarer og butikker
Kun 44 kr./mdr
6 mdr. binding