Den 30. maj - 1. juni 2019 løber Heartland Festival endnu engang af stablen ved Egeskov Slot - og det samme gør minifestivalen Hjerteland!

skumpoolHvad er Hjerteland?
Hjerteland er Heartland Festivals helt egen børnefestival. En festival i en festival - og et skørt, farverigt børneområde midt i den smukke park. Børn i byen har besøgt Hjerteland siden den spæde start (2016), og eeelsker det!

Glæd jer til...

⭐️ Fed musik

I år kan I bl.a. opleve musik af Haletudserne, William Sikker LimLam Radio og Statisk (Statisk kun fredag efter kl. 15) på scenen.

⭐️ Spændende gæster

I år kan ungerne også møde en vaskeægte astronaut! Selveste Andreas Mogensen, den første dansker i rummet, gæster nemlig scenen fredag kl. 13.15-14! Her kan alle børn og barnlige sjæle stille Andreas alverdens spørgsmål om livet som astronaut.

⭐️ Sjov og leg

I år vil der selvfølgelig også være masser af sjove aktiviteter for ungerne. Lad f.eks. ungerne bygge huler med Dansk Hulebyg, prøve kræfter med den seje sport parkour eller kigge nærmere på animationskufferten!

⭐️ Kunst

I år sætter Heartland Festival et særligt fokus på at formidle dette års ART-program for børn. Derfor vil børneomvisere hver dag tage børn og deres forældre med ud på en legende tur, hvor man ser på udvalgte værker og undersøger hvilke oplevelser, tanker og følelser de vækker i os. Omvisningen varer ca. en time og starter og slutter i Hjerteland ved Infokrukken. Mødetid: Torsdag kl. 13. Fredag kl. 11. Lørdag kl. 12:30.

⭐️ Mad og drikke

Fredag kl. 10.30-11.45 og 12-13.15 skal I kigge forbi Hjertelands eksperimenterende MADLAB. Her kigger Louise Beck Brønnum, leder af Alchemist, nemlig forbi og udfordrer alle børn i madens forunderlige og smagfulde univers. Bliv overrasket over hvordan farverne smager. Smag på kogende is, som skifter farve og mal et billede og spis det bagefter.

I år kan de voksne også finde fantastisk kaffe og udsøgt service i Hjerteland, når tuk tuk'en og Koffiboys i et samarbejde med Holy Bean Cofee Roasters indtager det magiske lille univers.

dansk hulebyg

Læs vores reportager fra Hjerteland de sidste 3 år her:

⭐️ 2016: Heartland Festival: Et magisk pust i hverdagen
⭐️ 2017: Heartland Festival tager børnene seriøst
⭐️ 2018: I Hjerteland må børnene alt det, de ikke må derhjemme

Se også en stemningsfilm fra Hjerteland 2018 her:

Programmet for 2019 er endnu ikke offentliggjort, men mon ikke vi kan se frem til masser af gakkede påfund såsom forvoksede pølsevogne og spraymalede biler, kreative workshops, spændende gæster og skøn festivalstemning!

Vi holder jer løbende opdateret...

 

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.