Selvom efteråret er over os, byder byen stadig på masser af loppemarkeder for kræmmersjælene. Vi har samlet de bedste lopper til jer lige her.

LoppemarkedLoppemarkedet i Københavnstrup
Hvornår: Hver søndag til d. 10. oktober 2021 kl. 10.00-16.00
Loppemarkedet i Københavnstrup er et udendørs loppemarked med en helt særlig atmosfære. Loppemarkedet er fordelt over forskellige niveauer og omkranset af høje ahorntræer og 5 gamle træ-garager. Her er prøverum til tøj-køberne, gynge og legeting til børnene - og en udendørs food-court med et lille ishus og food-trucks.  

Loppemarked på Rådhuspladsen
Hvornår: Søndag d. 26. september 2021 kl. 09.00-16.00 
Søndag d. 26. september rykker mere end 100 loppeboder ind på Rådhuspladsen, så der er stor mulighed for at gøre en masse gode loppekup. Der er gratis adgang til loppemarkedet der har åbent fra kl. 09.00-16.00. 

Rita Blå's Lopper på BaneGaarden
Hvornår: Søndag d. 26. september 2021 kl. 11.00-16.00
Besøg Rita Blå's hyggelige loppemarked der afholdes på parkeringspladsen lige foran indgangen til BaneGaarden. Der vil være mellem 40-50 loppestande og selvfølgelig BaneGaardens lækre gårdbutik, mad, kaffe og drinksboder. 

Loppemarked på Brønshøj Torv
Hvornår: Lørdag d. 25. september 2021 kl. 09.00-15.00
Loppemarkedet på Brønshøj Torv er et lokalt marked med over 80 udendørs stader. Der er gratis adgang og stadeholderne sælger ud af deres genbrugsguld. Det afholdes lørdag d. 25. september 2021 kl. 09.00-15.00.

Søllerød Loppemarked
Hvornår: Hver søndag kl. 08.00-14.00 indtil d. 17. oktober 2021
Nord for København finder du det populære Søllerød loppemarked. Loppemarkedet  har fået ny lokation og er flyttet til parkeringspladsen ved Holte Midtpunkt – nærmere bestemt på Rønnebærvej i Holte. Der er en smule mindre plads end på den oprindelige placering ved Holte Stationsvej, men der er stadig masser af loppeboder at gå på opdagelse i. Det er gratis at deltage, og der er åbent hver søndag til og med d. 17. oktober 2021. 

Grøndal Torv loppemarked
Hvornår: Hver lørdag fra 10.00-16.00 indtil midt oktober 2021
Grøndal Torv loppemarked (tidligere afholdt på Vanløse Torv) er et lokalt loppemarked, hvor du kan gøre dig masse af gode loppefund. Loppemarkedet afholdes hver lørdag fra kl. 10.00-16.00 indtil midt oktober.  

Københavns loppetorv på Israels Plads
Hvornår: Hver lørdag kl. 07.30-18.00 indtil d. 18. december 2021
Københavns Loppetorv afholdes på Israels Plads i hjertet af København - lige ved torvehallerne. Gør et kup hver lørdag og gå på jagt efter design, tøj, vintage, antik og nyere ting. Loppemarkedet afholdes hver lørdag kl. 07.30-18.00 - helt indtil d. 18. december 2021. 

 

LÆS OGSÅ: Den store genbrugsguide: 15 steder med secondhand til dit barn

 

Få svar på dine spørgsmål:

Hvorfor hedder det loppemarked? 
Ordet stammer fra det tyske Flohmarkt, og hentyder til, at der er tale om et marked, hvor der sælges gammelt tøj fyldt med lopper. Det er selvfølgelig ikke tilfældet på moderne loppemarkeder - heldigvis!

Kan jeg blive sælger på loppemarkederne i byen? 
Mange af byens loppemarkeder tillader private standholdere. Se nærmere på markederne omkring hvor du bor, og undersøg muligheden for at købe en stand. Det er hyggeligt og en god måde at tjene lidt lommepenge på. 

 

Tilmed dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.