Sommerferien er slut, og hverdagen kalder atter igen. Men bare rolig, vi giver jer her en række tips til at gøre hverdagen både nemmere og sjovere!

Artiklen indeholder annonce

LegepladsSmå udflugter i hverdagen

Hvis I har overskuddet og muligheden en gang imellem, så hent ungerne en time før de plejer og tag på legeplads, biblioteket, i skoven eller tag hjem og bag boller. At lave noget, man mest plejer i weekenden eller ferien på en helt normal tirsdag, kan vække lykke hos store og små – der skal ikke så meget til.

LÆS OGSÅ: De 7 hemmelige legepladser

AarstiderneForkæl jer selv med Aarstidernes måltidskasser

Med en måltidskasse fra Aarstiderne får I 100% økologisk hverdagsmad, der er både nem og smagfuld - for hele familien. Både råvarer og opskrifter leveres direkte til døren, så I slipper for at skulle stå og svede i supermarkedet midt i ulvetimen. I kan vælge mellem hele 20 forskellige måltidskasser, der alle er fyldt med sæsonens bedste råvarer, og opskrifter, som er udviklet af professionelle kokke. I bestiller let online eller via app og det hele leveres direkte til døren. Prøv f.eks. BørnefamilieKassen, som er nemme, velkendte retter, der appellerer til hele familien, både store som små. I kan se alle måltidskasserne her.

Madlavning AarstiderneLad børnene hjælpe

Børn elsker at være med til dagligdagsopgaver. Så hvis I har tiden og overskuddet, kan I med fordel lade ungerne deltage, når Aarstidernes måltidskasser skal tilberedes. Store børn kan sagtens følge opskrifterne, der typisk tager 30-40 minutter at lave, mens mindre børn f.eks. kan sættes til at vaske eller skære grøntsager med en børnekniv. Når vi inkluderer de små i hverdagens opgaver, føler de sig betydningsfulde og som en del af familien - så accepter, at opgaverne måske tager lidt længere tid, når små børnehænder er med. Tilgengæld er de SÅ stolte bagefter, og så er det rigtig hyggeligt at være sammen om opgaverne.

PiktogrammerPiktogrammer - skema i børnehøjde

Har jeres barn svært ved at finde tilbage til hverdagsrutinerne? Så skal I måske introducere piktogrammer, der fungerer som et visuelt skema over barnets og familiens dag. Piktogrammerne tydeliggør dagens gøremål og begivenheder, og kan give ungerne en ro, fordi de ved, hvad der skal ske hvor og hvornår. I kan selv lave piktogrammerne, enten ved at printe symboler fra nettet eller selv tegne og male. Store børn kan selv være med til at tegne, og i større eller mindre omfang bestemme tingenes rækkefølge: skal barnet f.eks. først børste tænder og derefter tage tøj på? I kan også købe færdige piktogrammer, se f.eks. her.

Hverdagsmagi

August og september er heldigvis lyse og varme måneder, hvor der stadig afholdes skønne udendørs arrangementer, der kan kaste lidt magi over jeres hverdag. Her i sensommeren kan I f.eks. stadig få lidt feriefeeling med disse festivaler og høstfester:

Frederiksberg Høstfest / 19.-28. august på Frederiksberg

Kulturhavn Festival / 27.-28. august i København

Sydhavsøernes Frugtfestival / 17.-18. september i Sakskøbing

Aarhus Festuge / 26. august-4. september i Aarhus

MadpakkerForbered om aftenen

Vi kender allesammen de stressede morgener, hvor alting er en kamp. Hvis I har overskuddet, så prøv at forbered lidt aftenen før. Find tøjet frem til ungerne, pak taskerne, dæk morgenbordet og smør madpakken – så har I vundet ekstra tid, hvor I kan sidde og vågne sammen uden stress. En god morgen er alfa omega for at få en god dag.

MotionMotion og frisk luft

Det lyder måske banalt, men motion er en af de bedste måder at koble af på i en travl hverdag. Det behøver ikke være flere timers intensiv træning, det har de fleste af os hverken tid eller overskud til med små børn og arbejde, men det kan også være en rask gåtur på en halv times tid i den friske luft. Det renser hjernen og giver mere overskud. Hør evt. en god podcast imens, og lad tankerne komme helt væk fra arbejde og praktik.

FællesspisningFællesspisning og folkekøkken

Slip for madlavningen og tag til fællesspisning med andre familier. Det er både let, billigt og virkelig hyggeligt! Spisningerne foregår som regel ved langborde, hvor man deles om fadene, og koster typisk 50-100 kr. pr. person, mens små børn ofte er gratis eller spiser til halv pris. I kan bl.a. komme til fællesspisning i Folkehuset Absalon og i Nørrebrohallen.

 

Fotos: Legeplads, Aarstiderne, iStock, Caroline Hemmingsen, Copenhagen Cooking pressefoto, Pexels, Pexels, Absalon.