Overrask ungerne - book billetter til en af byens mange børnekoncerter. Så er det bare at vælge, hvilken koncert I skal danse rundt til - vi guider lige her.

Musikken fra Cirkus Summarum

Hvem? Fra 3 år Hvor & Hvornår? DR's Koncerthus / 20. marts
Det bliver svært at stå stille, når DR Big Band spiller en vaskeægte Cirkus Summarum-koncert, hvor I kan opleve hele orkestret folde sig ud med musikalske favoritter - sammen med Ramasjang-værterne Silja Okking og Kristian Gintberg og den sprudlende sanger Mads Mathias.

Tangokoncert 

Hvem? Fra 6 år Hvor & Hvornår? Gentofte Hovedbibliotek / 21. marts
Orkestret TangoCatz spiller farverig og fascinerende argentinsk tangomusik for byens yngste. Kom med på en musikalsk rejse hvor store følelser er på spil – vildskab, tristhed, sorg, håb og glæde. Book billetter her.

Strudsen Rasmus - OBS: AFLYST PGA. CORONAVIRUS

Hvem? Fra 5 år Hvor & Hvornår? DR's Koncerthus  / 22. marts
Oplev DR Spirekoret, DR Børnekoret og DR Juniorkoret fortolke Jørgen Clevin - klassikeren Strudsen Rasmus. I inviteres på en musikalsk rejse sammen med Rasmus og hans venner i Studie 2, som til lejligheden er bygget om til en eventyrlig savanne.

Pixikoncert

Hvem? 3-9 år Hvor & Hvornår? Det Kgl. Teater, Operaen / 29. marts & 25. april
Tag ungerne med til PixiKoncert, som er et lille, veloplagt og uhøjtideligt koncertformat i Operaens smukke foyer, hvor både børn, bamser og klapvogne er velkomne til en hyggelig stund.

Motor Mille & band

Hvem? Hele familien Hvor & Hvornår? Portalen i Greve / 5. april
Kom og dans med, når Motor Mille og hendes band til optræder rundt om i landet med deres nye skøre, glade og musikalske show for børn mellem 1 og 99 år. Motor Mille og musikanterne garanterer et show fyldt med sange, musik, dans, sjov og ballade.

Skaeg normal620
Hr. Skægs Hotel

Hvem? 2-99 år Hvor & Hvornår? DR Koncerthuset / 17. maj
Er du mellem 2 og 99 år, og i humør til at grine, gyse, synge, danse og blive klogere? Så er ”Hr. Skægs Hotel” et show I ikke bør gå glip af. Som altid med Hr. Skæg, handler det om at lære, men først og fremmest skal det være sjovt og spændende! Hr. Skæg har åbnet sit helt eget hotel i Koncertsalen.

Klassiske koncerter for børn

Hvem? 3-7 år Hvor & Hvornår? Gentofte Hovedbibliotek / 9. maj og 13. juni
Tag din yndlingsbamse eller -dukke under armen og kom til en hyggelig klassisk koncert. Hver måned vil du møde nye musikere, der spiller musik og fortæller historier og lærerige fortællinger om instrumenterne.

Familiekoncert med Martin Spang Olsen

Hvem? 1-3 år Hvor & Hvornår? Medborgerhuset i Taastrup / 24. maj
Denne koncert er for alle børn og voksne, der nyder Halfdan Rasmussen og Ib Spang Olsens enestående evne til at formidle i børnehøjde. Glæd jer til klassikere som ”Mariehønen Evigglad”, ”Den lille frække Frederik” og hidtil ukendte børnesange kombineret med jazz, swing, poesi og halvskøre påfund.

 

Fotos: DR