Hvordan mon sangerinden og skuespilleren Szhirley bruger byen med sine to drenge Elton og Bille? Få Szhirleys tips til København i børnehøjde lige her! 

HVAD HAR DU SIDST LAVET MED DINE BØRN I BYEN? 

- Vi bruger byen flittigt dagligt, da vores ældste søn Elton på 8 år skater. Så Fælledparken, Israels Plads og Enghave plads benytter vi os konstant af. 

HVILKEN BØRNVENLIG RESTAURANT/CAFE HITTER HOS JER?

- Restaurantbesøg gør vi os ikke helt vildt meget i, da drengene har for meget krudt i måsen til at sidde stille så længe og spise middag. Men caféer er et hit - bl.a. er jeg vild med Pauseriet på Vodroffsvej. Men der findes så mange hygsomme steder, hvor børn er velkomne og kan hygge sig. Hvis man vil have legebord og dimser, så er Laundromat-caféerne et sikkert hit. 

HVAD LAVER I, NÅR I SKAL SLAPPE HELT AF I FAMILIEN?

- Så tager vi i Kolonojseren og trækker stikket. 

Tjek også: SISSE SEJR-NØRGAARD: TIPS TIL KØBENHAVN I BØRNEHØJDE

HAR DU ET TIP TIL EN REJSEDESTINATION, DER FUNGERER MED BØRN?

- Hmmmm ... Jeg synes, der er masser af steder. Vi var selv på Sicilien sidste år, og det var en succes med drengene. Vi lejede først en airbnb-lejlighed i Cefalu og tog derefter videre på et landbrugssted med dyr, natur og swimmingpool. 

HAR DU ET "HEMMELIGT" BØRNEKULTURTIP TIL BYEN?

- Der er masser af gratis steder, man kan tage ungerne med hen. F.eks. Statens Museum for Kunst har ofte (mener det er hver søndag) et male/tegneværksted. Nationalmuseet er også et hit med legesale til ungerne med vikingeskib og andre spændende sager. Så kan man betale sig til kreahygge hos f.eks. Børnemuseet på Svanholmsvej. Eller keramikmaling hos Creative Space på Gammel Kongevej 154. Vi elsker også Carlsbergbyen til leg og fis. 

Sangerinden og skuespilleren Szhirley bor i København og har to drenge Elton og Bille. Hun er lige nu aktuel i forestillingen "Mødre" på Folketeatret

Foto: Folketeatret, Szhirley privat, Børnemuseet og Laundromat