Sommeren er over os og København bugner med skønne seværdigheder og oplevelser for hele familien. Vi giver inspiration til, hvor I kan opleve hovedstaden fra sin bedste, børnevenlige side. 

GoBoatOplev København fra søsiden

1. GoBoat
Hvor: Islands Brygge, 2300 København S

Oplev København fra vandet. Hop på en GoBoat og tag familien med en tur rundt i Københavns hyggelige kanaler og sydhavnens skjulte kroge. Hos GoBoat på Islands Brygge kan I leje jeres egen solcelledrevne båd, som I selv styrer. I kan nyde jeres egen medbragte mad og drikke, mens I oplever København fra en helt ny vinkel. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 10% rabat hos GoBoat

2. Netto-Bådene
Hvor: Kronometertrappen ved Holmens Kirke eller Nyhavn 

Sæt jer godt til rette og tag på havnerundfart med Netto-bådene. Nyd en masse af Københavns seværdigheder fra søsiden, mens en guide ombord sørger for, at fortælle om alle de smukke bygninger og attraktioner I sejler forbi. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat hos Netto-Bådene. Rabatten gælder kun ved afgang fra Kronometertrappen ved Holmens Kirke. 

Nimb HotelHop på fint hotel 

3. Nimb Hotel
Hvor: Bernstorffsgade 5, 1577 København V
Vær turist i egen by. Overnat på det flotte Nimb Hotel, der har Tivoli i baghaven. Hotellet gør sig umage for at børnefamilier føler sig velkomne - når du booker et ophold får I blandt andet entré og turpas til Tivoli og så er der både børnevenlig minibar og børnemorgenmadskort.

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat, når du booker et værelse hos Nimb Hotel.

4. Grand Hotel
Hvor: Vesterbrogade 9, 1620 København V
I kan også overnatte på det fine Grand Hotel - der ligesom Nimb Hotel - ligger i hjertet af København - så er der kort afstand til alle de børnevenlige seværdigheder, som København byder på. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat, når du booker et værelse hos Grand Hotel.

DyrehavsbakkenFuld fart frem

5. Bakken
Hvor: Dyrehavevej 62, 2930 Klampenborg
Hvis ungerne har brug for adrenalinsus og kilden i maven, så tag forbi Dyrehavsbakken nord for København, hvor der er forlystelser til enhver smag. Forlystelsesparken - der er verdens ældste -  ligger midt i Dyrehaven, så kombinér besøget med en tur gennem den smukke skov. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du rabat på miniturbånd til Bakken.

6. AIRTRIX Klatre- og Trampolinpark
Hvor: Kattegatvej 4, 2150 Nordhavn

Hos AIRTRIX Klatre- og Trampolinpark er der garanti for adrenalinpumpende udfoldelse. Her kan I slå jer løs blandt massevis af trampoliner, klatrevægge og Ninja Warrior-baner. Klatre- og Trampolinparken er en af de største i Europa, så der er garanti for timevis af underholdning for hele familien. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat på entréen hos AIRTRIX Klatre- og Trampolinpark.

ExperimantariumNår solen gemmer sig 

7. Experimentarium
Hvor: Tuborg Havnevej 7, 2900 Hellerup

Experimentarium er altid et sikkert børnehit. Besøg det store sciencecenter og gå på opdagelse i sansetunnelen, lyslabyrinten eller lav sæbebobler i alle størrelser i Bobleriet. Hvis solen kigger frem, kan I gå en tur op på Bølgetoppen - udsigtsplatformen på Experimentariums tag. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat på entréen til Experimentarium.

8. Dinos Legeland
Hvor: Ørestad eller Ishøj 
Hvis man kender den danske sommer ret, så vil der i løbet af sommerferien også være regnvejrsdage, hvor det er rart at kunne søge i ly indenfor. Hop en tur i Dinos Legeland, hvor ungerne kan boltre sig i tørvejr i timevis.  

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 15% rabat på entréen til Dinos Legeland i Ørestad eller Ishøj.

CopenHillOplev København oppefra 

9. CopenHill
Hvor: Vindmøllevej 6, 2300 København S

Tag på skitur på Amager Bakke. Nyd den flotte udsigt på toppen af CopenHill inden turen går hele vejen ned ad den lange bakke. På toppen af CopenHill ligger rooftop-caféen, hvor I kan købe drikkevarer og lækre snacks, mens I nyder udsigten ud over København. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 10% rabat på skitid og skiudlejning hos CopenHill

10. Rundetaarn
Hvor: Købmagergade 52a, 1150 København K
Bevæg jer op igennem Rundetaarns karakteristiske sneglegang helt op i toppen, hvor I kan se ud over Københavns spir og tage. Ud over den flotte udsigt huser det høje observationstårn også udstillinger og arrangementer for børn og deres forældre.  

Som medlem af Børn i byen Klubben får du rabat på entréen til Rundetaarn

PlanetarietTid til fordybelse

11. Tycho Brahe Planetarium 
Hvor: Gammel Kongevej 10, 1610 København V

Hos Planetarium er der garanti for lærerig underholdning for hele familien. I Kuppelsalen kan I få jer en helt særlig filmoplevelse, hvor det næsten føles som at være med i filmen selv. Her kan I blandt andet blive taget med på rejser tilbage til dinosaurernes tid, ud i det uendelige univers eller under havoverfladen. 

OBS: Tycho Brahe Planetarium åbner igen d. 8. juli 2020.   

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 20% rabat på billetter til Kuppelsalen.

12. Børnemuseet
Hvor: Svanholmsvej 3A, 1905 Frederiksberg C

Smut en tur forbi Børnemuseet på Frederiksberg, hvis I søger kreative oplevelser sammen. Børnemuseet henvender sig især til de 3-12-årige, men der er selvfølgelig plads til banrlige sjæle i alle aldre. Stemningen inviterer til nærvær, og I kan som familie blandt andet prøve kræfter med Børnemuseets kreative værksteder. 

Som medlem af Børn i byen Klubben får du 25% rabat på entréen til Børnemuseet. 

Foto: 1.) GoBoat, 2.) Nimb Hotel, 3.) Dyrehavsbakken, 4.) David Trood, 5.) CopenHill, 6.) Tycho Brahe Planetarium