Kun en time med tog fra Kbh venter Odense med brostensgader, magisk sommerstemning og masser af oplevelser for børn. Vi tipper til den perfekte familiedag i Odense.

Annnonce for VisitOdense

Den gamle by: Tilbage til H.C. Andersens tid

Gå gennem den gamle, charmerende bydel i Odense og stop ved H.C. Andersens ikoniske gule hus, hvor I kan lade jer suge tilbage til en svunden tid. Oplev også det nyere H.C. Andersens Museum, der ligger tæt ved - hvor I gennem en spændende udstilling for store og små kan komme helt tæt på den store eventyrforfatter og hans liv. 


Den Fynske Landsby: Masser af idyl

Frilandsmuseet, Den Fynske Landsby, er et must at opleve med ungerne. Her kan børnene opleve en fynsk landsby, som den kunne have set ud i 1800-tallet og gå på opdagelse i en række gamle  gårde og huse. Her vil også være ansatte fra museet, som har klædt sig ud som i gamle dage og viser børnene, hvordan Danmark så ud for mange år siden.

Fyld maverne: Tid til snacks

Knurrer maverne? Så er det godt, I er endt i Odense, som byder på bunkevis af lækre spisesteder, som også de små vil juble over. Prøv fx Arkaden Streetfood, hvor der er nok at vælge imellem, madmarkedet Storms PakhusSoup Stone Cafe, som serverer sund fastfood eller Mammas Pizzaria, hvis det er det italienske køkken, der trækker. 


Plads til leg: Byens bedste legepladser 

Odense bugner af legepladser og er et perfekt sted at holde pitstop, når I er på farten. Tjek: 

Legepladsen ved Munke Mose

I hjertet af Odense Centrum, finder I en eventyrlig legeplads, der er inspireret af H. C. Andersens eventyr Tommelise. Her kan forældrene købe en kop kaffe på en nærliggende cafe, som kan nydes, mens de små leger.

Legepladsen ved Odense Havn

Legepladsen ved Byens Ø på Odense Havn kan anbefales. Til de mindste findes ”Legeskibet”, hvor der kan vippes, klatres og øves balance. Til de lidt større er der mulighed for at benytte områdets skating-faciliteter.

Legepladsen på Ove Sprogøes plads

Er I på shopping inde i byen og trænger de små til en pause? Så er legepladsen på Ove Sprogøes plads en oplagt ide, hvor de små kan lege løs på den nybyggede legeplads, som byder på en rutsjebane, tårne og klatrevæg.

Odense Å: Snup en sejltur 

Nyd en hyggelig sejltur i den smukke natur på Odense Å og oplev byen fra vandsiden. Turen starter ved Munkemose i centrum af Odense, sejler ud forbi Odense ZOO og videre til Erik Bøghs Sti lige før Skovsøen og Den Fynske Landsby. I kan også kaste jer ud på vandcykler på åen, som med sikkerhed vil begejstre poderne. Tjek sejltider lige her.

Jernbanemuseet: For de togglade unger

Er toge det helt store hit derhjemme? Så sæt straks kurs mod Danmarks Jerbanemuseum, som ligger lige ved banegården i en autentisk remisebygning. Her kan I komme helt tæt på gamle lokomotiver, hvor familien gerne må lege og gå på opdagelse i de mange vogne. De mindste gæster vil elske Børnebanegården, der er en banegård i børnestørrelse, og hver dag kører det populære minitog.

Ta' til Odense

Transport: Det tager kun 1 time med toget fra København.

Overnatning: Har I lyst til at overnatte i Odense? Så er mulighederne for børnefamlier mange, prøv fx: Danhostel Odense Kragsbjerggaard eller Comwell Odense H.C. Andersen.

Inspiration: Find endnu flere børnevenlige oplevelser i Odense på visitodense.dk

Fotos: VisitOdense