Nå forbi Zoologisk Museum før det lukker, nyd sæsonens sidste vaffelis og sig hej til dinoerne i Zoo, inden de er væk igen. Vi guider til 6 x særlige børnespots, som det snart er sidste chance for at opleve.

1. Et farvel til Zoologisk Museum 

Hvor & Hvornår? Zoologisk Museum / Lukker 23. oktober

Der findes ikke mange, som ikke har et helt særligt og nostalgisk forhold til Zoologisk Museum - museet, der har reddet de fleste børnefamiliers weekender med et væld af udstoppede dyr. Men snart er det slut med at benoves over mammutten og sige hej til pingvingerne, for d. 23. oktober lukker Zoologisk Museum efter 52 år. Så husk at tage forbi til et sidste besøg på det legendariske museum på Østerbro, som heldigvis åbner med nye udstillinger under Statens Naturhistoriske Museum i et nyt byggeri i Botanisk Have i 2024.

2. Sikr jer billetter til Den utrolige historie om den kæmpestore pære 

Hvor & Hvornår? Det Kongelige Teater / 19/11-29/12 - køb billetter nu.

Måske har I læst Jakob Martin Strids fantastiske bog "Den utrolige historie om den kæmpestore pære" hjemme i sofaen. Den eventyrlige historie om Mitcho og Sebastian, der tager på jagt efter den mystiske ø i en kæmpestor pære, er også omsat til et vidunderligt, legende teaterstykke, som kører for andet år på Det Kongelige Teater. Billetterne er lige nu i udbud, og der er allerede solgt en del, så sikr jer en plads i salen til en populær teateroplevelse - book billetter nu. Fra 5 år.

3. Nå forbi Hundested Sandskulpturfestival 

Hvor & Hvornår? Hundested Havn / Opleves frem til d. 23. oktober

Tag turen til Hundested, hvor der venter idyl og ikke mindst Hundested Sandskultur Festival, som for 11. år venter med de mest utrolige og imponerende sandskulpturer, som ungerne med garanti vil benoves over. Her er også aktiviteter for børn som skattejagt, sandworkshop og meget mere. Hundested er i sig selv en hyggelig by at gå rundt i, og I kan snildt bruge en hel dag i den hyggelige havneby  - tjek guiden: Hundested for børn


4. Se monstrene i Ruinerne under Christiansborg

Hvor og hvornår: Christiansborg / frem til 31. oktober

Sæt kurs mod det fantasifulde univers fyldt med farverige skabninger i Ruinerne under Christiansborg, monstrene bliver nemlig fjernet ved udgangen af oktober måned! Det er multikunstneren Shane Brox, der står bag de følsomme monstre, som oplyser ruinerne. 

Læs også vores anmeldelse af udstillingen her.


5. Oplev dinoerne i Zoo, før det er for sent

Hvor & Hvornår? Zoo i København / Slutter 2. oktober

Vil I nå at opleve de naturtro, kæmpestore dinoer, som er flyttet ind blandt levende søløver, kænguruer og løver i Zoo? Så er det nu, I skal afsted! I kan gå i fodsporene på dinosaurerne i Dinozoo, hvor I bliver klogere på de forhistoriske giganter, og så kan I dyste mod de plante- og kødædende dinsaurer og finde ud af hvem, der kan brøle højere end T-Rex. Kom afsted, inden dinoerne flytter igen.


6. Se Dronningens smykker

Hvor og hvornår? Amalienborg / til og med 23. oktober

Kom helt tæt på Dronningens smykkeskrin i anledning af Hendes Majestæt Dronningens 50-års regeringsjubilæum. Bliv fascineret af 200 kendte og mindre kendte smykker fra Dronningens smykkesamling, og hør hendes indtalte audioguide undervejs. Bemærk: Udstilligen henvender sig primært til større børn.

 

Fotos:
1) Zoologisk Museum Caroline Hemmingsen 2) Foto fra opsætningen af Den Utrolige Historie om Den Kæmpestore Pære på Det Kongelige Teater 2020/2021 af Emilia Therese 3) Hundested Sandskulpturfestival 4) Monstre under Christiansborg af Thorkild Jensen 5) Zoologisk Have 6) En Dronnings Smykkeskrin af Keld Navntoft.