Kun en kort tur fra København lokker Malmø med formidabel shopping. Vi guider til de allerbedste butikker, hvor hele familien kan finde fine sager til gode priser i den lave, svenske kurs.

Fine butikker: Til hele familien

★ Liebling
I den charmerende hjørnebutik Liebling finder I tøj til mor i lækre mærker. Butikken har også deres eget, fine mærke, som er meget populært. Her er også gode sager til boligen.

★ Aplace
Hos Aplace lokker lækre mærker som Stine Goya, Ganni og Samsøe Samsøe. Her er også rigtig fint tøj til familiens mindste, som I kan shoppe i den lave svenske kurs. 

★ Afound
Det er tit muligt at gøre et godt kup i outlet-shoppen Afound, der bugner af prisvenligt tøj til både voksne og børn med mærker som Wood Wood, Levi's, Cos, Adidas og mange flere.

★ Åhléns
Varehuset er som en mindre udgave af Magasin, hvor I kan shoppe mærker som Acne, Whyred og Cheap Monday. I underetagen vil især ungerne være begejstrede, her finder I nemlig legetøj og andre børnevenlige sager

★ Ta' på chokoladefabrik 
Besøg Malmøs chokoladefabrik, hvor I kan få en guidet rundtur og bliv klogere på, hvordan chokolade fremstilles. Mon ikke, I skal have en lille pose lækkerier med hjem?

Bolig: Shopping til hjemmet

★ Ab Småland
I vil elske at smutte forbi Ab Småland, som udover at være en cafe, hvor I kan indtage "fika" også har vintage-møbler, boliginteriør, søde sager til ungerne, tøj og meget mere. Her er en superhyggelig stemning.

★ Lagerhaus
Det er umuligt at gå ind i Lagerhaus uden at komme ud med en uundværelig ting til hjemmet. Her er priserne små og du finder alt fra fine gaveartikler, opbevaringsbokse og lyskæder til glas, køkkengrej og stearinlys.

★ Moderna Museets shop 
På det imponerende Moderna Museum kan I smutte i deres museums-shop og finde de fineste plakater, lækre male- og kunstbøger og smukke legetøjssager til ungerne.


★ Designtorget
Det er et must at smutte forbi Designtorget, der lokker med interiør til hele hjemmet. Her er perfekte gaveideer og sager til børneværelset som søde børnebøger, spil og lækkert legetøj.

★ Granit
Den populære Granit giver massevis af inspiration til din boligindretning - altsammen til en god pris. Her finder du fine opbevaringsløsninger, porcelæn, køkken- og badeinteriør, kontorartikler og meget mere. 

Genbrug er guld: Shop second hand

★ Kiddo 
I det hyggelige center Mitt Møllan finder I genbrugsbutikken Kiddo, som sælger brugte sager udelukkende til børn (0-6 år). Her kan I være heldige at finde podens nye tøj, sko, legetøj og børnemøbler. Her er lækre mærker imellem, og varerne er fint præsenteret.

★ Swop Shop
Her kan du finde lækkert vintagetøj og genbrug og også "bytte" dit eget gamle tøj til nyt, brugt guld. Swop Shop tilbyder også et abonnement, hvor du bl.a. kan "swoppe" online. Et grønt, inspirerende valg.

★ Emmaus Björg & Frihet
Tag en runde i den kæmpe genbrugsbutik på hele 1450 kvadratmeter, som rummer både tøj til damer, herrer og børn, legetøj, små møbler og meget mere. Sagerne er opdelt i farver og er bestemt et besøg værd.

Alt i én: Malmøs shoppingcentre

★ Emporia
Shoppingcentret Emporia er med sine 200 butikker det største i Skandinavien og er en oplevelse i sig selv. Centeret har nærmest sin egen togstation, Hyllie Station, i udkanten af Malmø, hvor du bliver tranporteret lige til døren. Klar, parat, shop!

★ Hansa Shopping mall 
Gemt lidt væk fra hovedstrøget ligger shoppingcenteret Hansakompagniet, hvor I finder et eksklusivt og anderledes udvalg af butikker som Weekday, Whyred, COS og Other Stories.

★ Triangeln
Midt i Malmø ligger Triangeln, der har mere end 100 butikker i to etager. Her kan I shoppe lækkert tøj fra de store mærker, du kender fra Strøg-butikkerne til hele familien og mætte maverne på torveområderne i shoppingcenteret, der fornylig har gennemgået en stor ombygning.

★ EntreMalmø 
Her finder i bunkevis af kendte butikker – men det helt store must er centrets oplevelser for ungerne. Leg amok i ”MiniCity” - en lille by, som er bygget op i børnestørrelse, kombiner mad og et spil ”glow minigolf” hos The Hook eller hop afsted i T-Rex legeland. Slut af i stedets Godis center, hvor I kan fylde slikposerne til togturen hjem.

★ Mobilia
Mobilia er Malmøs ældste shoppingcenter, der bugner af lækre shopping-muligheder lige fra smykker og legetøj til elektronik og tøj. Her finder I også en af Sveriges store babyudstyrsbutikker, der kan levere alt til jeres lille guldklump. Hold øje med Mobilia som i 2020 planlægger at blive Sveriges største kulturcenter for børn – helt genialt.


Smut til Malmø på 39 minutter 

★ Det er nemt og bekvemt at stå på toget, og turen giver masser af nærvær sammen med ungerne.

★ Togturen tager kun 39 minutter fra København H. og Malmø station ligger centralt i byen - tæt på byens shoppingmuligheder.

★ Husk, du kan tage to børn under 7 år gratis med i toget over Øresund.

Planlæg din rejse lige her.

Fotos: 1-2) Apelöga 3) Caroline Meldgaard 4-5) Ab Småland 6) Fredrik Johansson 7) Kiddo 8) Fredrik Johansson 9) DSB/ Nicolaj Perjesi