Den 4.-6. juni løber Rasmus Klump Festival af stablen på plæneområdet i Tivoli. Glæd jer til tre dage med masser af aktiviteter for de yngste, underholdning på scenen med Rasmus Klump, Pingo og Flora og duften af nybagte pandekager.

Rasmus Klump TivoliDenne artikel er bragt i samarbejde med Tivoli

Tre dage hvor alt handler om Rasmus Klump

Den 4.-6. juni vil hele plæneområdet i Tivoli summe med forskellige aktiviteter for de yngste, når Rasmus Klump Festival skydes igang. Her kan I bl.a. glæde jer til lækre pandekager og sceneshow med Rasmus Klump, Pingo og Flora.

Tjek alle aktiviteter på Plænen lige her:

·       Rasmus Klump illustrator Thierry - tegner fine tegninger til de yngste gæster

·       Fotosjov – Lad mor og far fotografere dig som din yndlings Rasmus Klump figur

·       Læsehjørnet - med alle de gode Rasmus Klump historier i samarbejde med Nextory

·       Badgeværksted – lav din egen badge og farvelæg fine Rasmus Klump tegninger

·       Lykkehjulet – hvor godt kender du Rasmus Klump?

·       Udklædning – klæd dig ud i flotte Rasmus Klump-dragter

·       Rasmus Klumps Pandekageklub – hør hvordan du gratis kan blive medlem

·       Pandekageboden – her kan du købe de lækreste pandekager

·       Centimeter Maraton med Rasmus Klump og Børneulykkesfonden

·       Trafikhjørnet – bliv sikker i trafikken og få dit helt eget kørekort

·       Trafikbane – du er velkommen til at tage din egen cykelhjelm med

Deltag i Centimeter Maraton

Centimeter Maraton er et løb, som arrangeres af Børneulykkesfonden, og her kan børnene naturligvis tage mor og far med. Tilmelding kan ske på pladsen eller lige her. Det koster fra 125 kr. at deltage, og i denne pris er der også inkluderet guldmedaljer med Rasmus Klump og diplomer. Der er også vand og snacks til de seje maratonløbere. Bemærk venligst, at entrébilletten ikke er inkluderet i denne pris.

Nyt læsehjørne med Nextory

For alle læseheste og dem, der elsker gode historier, kan man som noget helt nyt i år i Læsehjørnet læse de gode Rasmus Klump historier på iPads, og der er også mulighed for at høre historierne som lydbøger. Alt sammen fordi Nextory er samarbejdspartner, og de står klar til at hjælpe og fortælle i boden om alt det, som de kan tilbyde. Der vil også være mulighed for at høre højtlæsning i boden – så sæt jer blot godt til rette og nyd historier om den lille brune bjørn i de prikkede bukser og hans venner.

Tivoli plænenDeltag i lodtrækningen om fine præmier

I kan desuden også vinde fine præmier under festivalen. Ved aktiviteterne kan I få et afkrydsningskort, og hvis I afleverer det udfyldte kort til en af medarbejderne ved aktiviteterne senest kl. 15, er I med i lodtrækningen om Tivoli-billetter og Rasmus Klump gaver. Det eneste krav er, at I er til stede ved præmieudtrækningen kl. 15.45.

Bemærk, at der under festivalen ikke er forestillinger i Rasmus Klumps Hus, da han, Pingo og Flora laver sjov på Plænen.

Plænen tivoli rasmus klump festivalTjek programmet ud her

PROGRAM
11.00 Festivalpladsen åbner med alle aktiviteter
11.00 Indskrivning til Centimeter Maraton
11.30 Højtlæsning i Læsehjørnet - Nextory
12.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på Scenen
12.20 Højtlæsning i Læsehjørnet - Nextory
12.50 Opvarmning til Centimeter Maraton med Rasmus Klump, Pingo og Flora
13.00 Centimeter Maraton
14.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på Scenen
14.30 Højtlæsning i Læsehjørnet – Nextory (kun lørdag og mandag)
14.30 Tivoli-Gardens parade (kun søndag)
15.00 Sjov med Rasmus Klump, Pingo og Flora på Scenen
15.20 Højtlæsning i Læsehjørnet - Nextory
15.45 Rasmus Klump, Pingo og Flora trækker dagens vindere
16.00 Festivalpladsen lukker

Fotos: Lina Ahnoff