Børn i byen har været på besøg hos Læs for Livet, som Rachel Röst har startet efter selv at have oplevet, hvor stor en betydning bøger kan have for udsatte børn. 

Jeg var spændt, da jeg hoppede af cyklen, for at mødes med Rachel i Læs for Livets bogkælder på Østerbro. Jeg var slet ikke forberedt på synet af de hyggelige og store lokaler, som selvfølgelig var propfyldt med bøger i alle regnbuens farver og i alle tænkelige genrer. Mødet med Rachel viste sig heldigvis at være mindst lige så farverigt og interessant!

HVAD VAR DIT FORHOLD TIL BØGER, DA DU VAR BARN?

Jeg er vokset op i en meget dysfunktionel, mormonsk familie, hvor min mor havde et medicinmisbrug, og min far var meget dominerende. Der var et voldsomt omsorgssvigt, så vi var dem, der ikke fik madpakke med i skole og dem med de få hullede underbukser. Så det endte med, at jeg brugte bøgerne som en overlevelse, og det var især på mit lokale folkebibliotek, der lå i forlængelse af min skole, at jeg fandt bøgerne. Det var virkelig sådan et åndehul for mig, hvor jeg kunne trække vejret. Derhjemme var jeg udsat for så meget social kontrol, men på biblioteket var der højt til loftet, og der var ikke nogen, der blandede sig i mit liv. Så det var virkelig et sted, hvor jeg fik lov til at blomstre. 

Det endte med, at jeg blev anbragt som 16-årig, og så var der ikke en eneste bog på ungdomspensionen. Der lå heller ikke noget bibliotek i nærheden, så jeg holdt helt op med at læse. Og så oplevede jeg, at der var meget lave forventninger til, hvad sådan nogle udsatte unge som mig interesserede sig for. Vi var sådan nogle, der røg hash og gik i byen, så det skyndte jeg mig at leve op til. Inden jeg flyttede på ungdomspension, ville jeg gerne være journalist eller forfatter, men efter at have boet der i to år, ville jeg hellere være danser eller kosmetolog. Det syntes jeg virkede mere realistisk for sådan en som mig. Så jeg droppede ud af gymnasiet og endte med at blive gravid som 19-årig. Og det var først, da jeg blev mor og skulle tage mig sammen for mit barns skyld, at jeg fik en ungdomsuddannelse. 

HAR BØGERNE VÆRET MED TIL AT FORME DEN PERSON, DU ER I DAG?

Ja, helt sikkert. De har givet mig noget magi og noget håb. De har gjort, at jeg klarede mig godt i skolen, at jeg var velformuleret og god til at skrive stile, så jeg fik nogle succesoplevelser. Og så er der jo noget med, at man kan føle sig enormt alene med ens egne oplevelser. Så det at læse om nogle, som har gennemgået nogle af de samme ting, har gjort, at jeg har følt mig mere forbundet med verden og andre mennesker. Og så også, at jeg senere har kunne tage en længerevarende uddannelse - jeg er cand.mag i litteraturvidenskab nu, så bøgerne er ligesom den røde tråd i mit liv, og nu kan jeg slet ikke forestille mig et liv uden bøger. Og så er det hele jo lidt tilfældigt, for hvis mit lokale folkebibliotek havde ligget et par kilometer længere væk, så havde mit liv været helt anderledes.

HVORNÅR BESLUTTEDE DU DIG FOR AT VILLE GØRE EN FORSKEL FOR UDSATTE UNGE?

For nogle år siden, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville gøre en forskel i verden. Og så kom jeg i tanke om mine egne oplevelser med, at der manglede bøger, da jeg blev anbragt, hvilket fik mig til at tænke på, at det eventuelt kunne være et mere udbredt problem. Og så gik jeg ellers i gang med at samle bøger ind, og var ude og besøge nogle institutioner, hvor jeg opdagede, at der faktisk er et kæmpestort mønster. Både i forhold til manglen på bøger, men også det pædagogiske arbejde. Jeg oplevede at mange af de socialpædagoger, jeg stødte på, havde virkelig lave forventninger til de unge. "Vores børn læser jo ikke bøger" og "de interesserer sig ikke for læsning" eller "de er bagud med læsning, så det er ikke noget, de beskæftiger sig med". Hvor man tænker, at hvis de er bagud, er der måske netop brug for at fokusere på det. Eller "vores børn er for skadede til at læse". 

Heldigvis var der også mange, der tog super positivt imod bøgerne. Men Læs for Livet er hovedsageligt blevet til på baggrund af de lave forventninger fra personalet, der omgiver sig med børnene og de unge. Så blev det nemlig også til et opgør med en hel kultur og ikke bare et logistisk projekt med at flytte bøger fra A til B. 

HVAD HÅBER DU, AT LÆS FOR LIVET VIL BETYDE FOR BØRNENE?

Først og fremmest, så er en uddannelse jo utrolig vigtig - det er den største beskyttelsesfaktor i forhold til at få problemer senere i livet. Og så betyder uddannelse også noget for ens helbred og hvor længe man lever. Så det er klart den største ting, jeg håber på - at det bliver nemmere for dem, så de får nogle succesoplevelser i skolen. 

Men også den heling, der kan være i litteraturen. Rigtig mange af de børn, som vi er ude og snakke med, ønsker sig bøger om "nogen, der er kommet ud af det her shit" eller "noget om andre piger, der cutter" eller "noget om angst" for eksempel. Og jeg tror, at det hjælper utrolig meget i forhold til at dæmpe ensomhed og måske forstå sig selv lidt mere. Og så giver læsning noget ro, som man kan have brug for. Det er jo bevist, at en god læsestund, hvor man slapper af, er mere afslappende end yoga, når det kommer til, hvordan ens hjerterytme er. Og så bare det der med at få lov til at få et rum, hvor man kan give slip. Det tror jeg også betyder rigtig meget.

HVORDAN ER DE MANGE BIBLIOTEKER BLEVET TAGET IMOD?

Rigtig godt! De bliver brugt, og tilbagemeldingen er, at børnene rent faktisk får bedre karakterer i skolen. Og at socialpædagogerne læser de samme bøger som nogle af børnene og de unge, som handler om et eller andet problem, og så har de ligesom kunne snakke om bogen sammen og kunne italesætte det at have angst eller noget andet, så der faktisk er blevet snakket om nogle problemer, mens det har skabt bedre relationer mellem børnene og pædagogerne. Og hvis det har været en ekstra hård dag, kan børnene få lov til at få en godnahistorie, eller de unge kan ligge og læse lidt selv - det hjælper dem helt tydeligt med at falde ned.

Der var også en fyr, der fortalte, at han var kommet så godt i gang med en meget lang fantasy-serie. Han plejede ellers at snige sig ud om aftenen og ryge hash med en bunke kammerater, men han var så optaget af bogen, at han hellere ville læse nogle kapitler mere og nogle kapitler mere. Og så kom han faktisk ud af sit misbrug. Så bøgerne kan også nogle andre ting, end man lige havde regnet med.'

LÆS OGSÅ: Derfor er læsning vigtigt for børn i alle aldre 

 

Fotos: 1) Læs for Livet 2) Stephanie Lau