Læs om Caros tur til Apollos nye sportsresort Aqua Vista – Powered By Playitas i Egypten. En ferie, der bl.a. bød på træning under åben himmel, vandrutchebaner, overdådige restauranter og turkisblåt hav.


[Sponsoreret indhold]

Vi er taget til Hurghada i Egypten med Apollo, til deres nye sportsresort Aqua Vista – Powered By Playitas med vores fire sammenbragte børn. Det er faktisk ikke første gang, at vi har prøvet konceptet sportsferie. Vi prøvede det for nogle år siden på Apollos sportsresort Playitas på Fuerteventura. Grunden dengang var, at et af vores børn ikke var glad for at bevæge sig, og dermed også døjede en smule med overvægt. Den ferie viste sig at blive en lifechanger for os som familie. Vi fik skabt en række sunde vaner i fælleskab og leg med vores børn. Siden dengang har vi holdt fast i at løbe og træne sammen - ikke af pligt, men fordi det simpelthen har vist sig, hvor sjovt det er at bevæge sig sammen som familie.

LÆS OGSÅ: SPORTSMEKKA FOR HELE FAMILIEN

Fuld sol og 28 grader i november

Vi er nu taget afsted igen midt i november for at booste de gode vaner, inden julen kommer med alle sine fristelser. Vejret i Danmark er blevet koldt og mørkt og ikke det mest indbydende til sport udendørs. I Hurghada er temperaturen imidlertid 28 grader og med fuld sol og knaldende blå himmel. 

Vores morgener starter med, at ungerne hiver i os for at komme ned til morgentræning. På hotellet er der træning flere gange om dagen, startende tidligt morgen og til sen eftermiddag. Vi har valgt at starte hver morgen med holdtræning, inden vi spiser morgenmad.

Træning skal være sjovt!

Træningen foregår udendørs og morgentemperaturen er mild og imødekommende. Vi træner enten Tabata eller h.i.i.t eller en af de mange andre interval træninger, der tilbydes. Træningsformen gør, at alle kan være med, da der ikke er krav om, at man skal tage et bestemt antal øvelser, men blot så mange man kan nå i intervallet.

I familien er vi enige om, at vi hver især giver den fuld gas, men at man også skal lytte til sin krop, og at det først og fremmest skal være sjovt! Og ungerne elsker det! Ikke mindst fordi mange af øvelserne går ud på, at man 2 og 2 er på hold sammen i familien. Den form for træning giver rigtig meget, ikke bare fysisk, men på et mentalt plan, hvor man oplever samvær på en intens og samarbejdende facon.

Vi både griner, stønner og ømmer os efterhånden, som vi kommer igennem morgenens program, og vi er godt mørbankede efter en intens time, inden vi går ned til morgenmaden.

Overdådige restauranter og pool med egen strand

Restauranterne på hotellet byder på et væld af lækre retter, hvor man kan lave mange sunde kombinationer. Vores morgenmad består som regel af omeletter med masser af grøntsager, lidt kød og krydderier, gode juicer, salater og yoghurt med akaciehonning. I alt har hotellet tre restauranter, og fra frokost er de opdelt i italiensk, mellemøstlig og asiatisk. Det giver en masse valgmuligheder fra sushi, fisk i sur/sød sauce til kebab, bagte grøntsager med krydret tomatsovs og lammekød eller hjemmelavede pizzaer, som vi selv kan designe.

Hotellet er lagt sammen med to andre store hoteller, og hvis man har købt all inclusive kan man kvit og frit benytte sig af de mange barer og adskillige pools. Den ene pool har desuden sin egen lille strand med bølger, som ungerne elsker. Herudover er der et kæmpe vandland med adskillige og spektakulære vandrutchebaner, som ungerne elsker.

Udflugter til turkisblåt vand og ørken

Vi foretrækker dog at tage den lille shuttlebus ned til den rigtige strand, der byder på et mylder af farvestrålende fisk og som en af ungerne udbryder, så er det ”som at få lov til at dykke på Den Blå Planet”.

Vi har den skønneste uge med lange badeture i det lækreste klare vand, og vi tager også på et Apollo-arrangeret cruise ud til den nærliggende lille ø Giftun Island, hvor der også er muligheder for snorkling. Her er vandet fuldstændig turkisblåt ved stranden Mahmya, og det ligner mere, at vi er i Caribien end Egypten.

Det er muligt at tage på mange ture, og man kan også lege racercykler på hotellet og tage en tur direkte ud i ørkenen med sanddyner til hver side.

  Sportsferie er godt for krop og sjæl

Man siger at ferie er godt for sjælen og for at få en pause fra det hele. MEN en sportsferie giver en et ordenligt spark bagi, og man kommer hjem med den bedste fornemmelse i både sjæl og krop. For os var den første sportsferie, som sagt, en lifechanger på bedste måde. Turen til Aqua Vista i Egypten blev en reminder og en re-booster af både fysiske øvelser og bevidstheden om, at sund mad og drikke ikke behøver at være kedeligt. Vi kan ihvertfald anbefale konceptet på det varmeste, hvad enten man er sportsfreak eller bare ønsker at få lidt mere bevægelse, samvær og sundhed ind i familielivet.

 

Fakta: Aqua Vista – Powered By Playitas
Sportsaktiviteterne med holdundervisning spænder fra intervaltræning til fitness, yoga og løbetræning og henvender sig til børn fra ca. 8 år (ifølge med voksen). Der er også en olympisk pool, hvor man kan svømme baner under åben himmel, stort fiteness center (hvor børn har adgang fra 10 år ifølge med voksen) og en 100 meter bane, hvor det er sjovt for børn at løbe om kap. Læs mere om hotellet og faciliteterne HER. 

Børn i byen var inviteret af Apollo Rejser.