Efterårets første kastanie I efterårsferien skal der samles kastanier, snittes græskar og sparkes til blade, men med en overflod af skønne arrangementer i byen, må kastaniemænd og hjemmehygge komme i anden række. 

MUSIK 

På musikscenen er der underholdning for de mindste når Børnejazzklubben d. 12/10 præsenterer koncerten Lydland på Islandsbrygge Kulturhus. En mindre intim men garanteret stor oplevelse fås i Parken, som d. 18/10 inviterer til Minizulu med børneværterne Jeppe og Marie. For de store og rå unger er der Børne Punk Festival på Støberiet d. 25/10. Musik og fysisk udfoldelse får man på VEGA, der igen i år holder Hiphopskolen hvor børn og unge kan prøve bl.a. rap, dj’ing, breakdans og hiphop-dans.

KULTURNATTEN 

Rulleskøjtediskotek

Efterårsferiens overflod af arrangementer skydes i gang med Kulturnatten d. 10/10. Man kan bl.a. opleve at pladsen bag rundetårn forvandles til en legeplads med sæbekassebiler, huler og pandekager. I Ørestaden inviterer klubben CPH Roller disco til rulleskøjtediskotek for børn fra kl. 16- ca. 20 på det funky og spøjse sted Under Vand, der ligger lige ved Fields.

 

 

MARKEDSDAGE

Lirekassemusik og honningkager lokker måske ikke umiddelbart, men det er faktisk rigtig hyggeligt at gå på marked med børn, fordi de bliver helt opslugt af alt det, der foregår. Frilandsmuseet åbner hele efterårsferien dørere op for en klassisk markedsdag med gøgl, loppecirkus og honningkager. Her kan I møde en spåkone, se Mester Jakob, vælte dåser, få en tur i luftgyngen og meget mere. Bondegården på Amager er der d. 16/10 markedsdag med bl.a. hoppepude, lykkehjul og bolchemaskinebo. Et tilbagevendende event i efterårsferien er markedsdagene på Tøjhusmuseet der bl.a. omfatter gøgleri, boder, bueskyning og den meget populære Ridderturnering - et must hvis du har små drenge der kan lide action.

FILM 

alfons åbergHvis efterårsvejret sætter ind er en mørk biograf det bedste sted at opholde sig. I Børnebiffen er der gratis kvalitetsfilm på programmet, bl.a. Alfons Åberg. Planetariet holder IMAX Classic Festival på det store kuppelformede lærred. Hvis I har lyst til at lege filminstruktør, kan I hos Film X prøve at lave Jeres egen uhyggelige efterårsfilm.

FORLYSTELSER 

En klassiker i efterårsferien er Tivoli, som hvert år skaber den perfekte halloweenstemning med græskar, fugleskræmsler mv. En mindre kulturel men helt unik oplevelse kan I få på M/S skipper, der inviterer til en gratis familiefisketur med afgang fra Østerbro d. 18/10.

MUSEER 

Næsten alle byens museer byder vanen tro på aktiviteter, særomstillinger og temaer i forbindelse med skolernes efterårsferie. Bl.a. kan I på Øresundsakvariet opleve den årlige krabbefangst og til udstillingen Bodies er der særomvisning hvor børn lære om kroppens anatomi. Find flere aktiviteter på museerne i ferien. 

TEATER

Bamseballet

I kan få en helt speciel oplevelse på Det Kongelige Teater, der præsenterer Børneballet på Den Gamle Scene. Bamse og Kylling og alle hans venner går på scenen i forestillingen Kom Bamse, nu balletter vi! Før forestillingen kan I deltage i bamseskattejagt på scenen. Byens tatere har masser af gode forestillinger i ferien - der er noget for enhver smag og alder. 

 

 

 

LÆS MERE  

Alle aktiviteter i efterårsferien på Børn i byen

Efterårsferietema på Visitcopenhagen  

Oplevelser på byens museer på mik.dk