Det er vigtigt at få rørt sig - især i disse hjemmekarantæne-tider, hvor man har hang til iPads og Netflix. Vi giver jer her nogle nemme og sjove ideer til at få mere motion derhjemme.


Livedans for børn med Planum

Tidspunkt: Hold øje på Facebook

Følg med hos Planum, der hver uge går live med sej børnedans! Det ugentlige program uploades på Facebook, så I kan se, hvornår I kan danse med. Programmet kan stå på alt fra Waacking basics til House-cardio.

LÆS OGSÅ: De bedste GRATIS oplevelser for børn derhjemme

Ramasjang yoga med Motor Mille

Tidspunkt: Altid (udløber i april 2021)

Vær med, når Motor Mille viser sjove yoga-øvelser for børn helt ned til 4-årsalderen og deres voksne. Bliv dygtige til "Humlebiens summen", "Skovskideren", "Kluddermutter" og mange andre sjove titler. Alle afsnit ligger lettilgængeligt hos DR

Lets Dance

Tidspunkt: Ny video hver dag

Lets Dance er en danseskole, der holder til i Jylland, men i forbindelse med krisen er de gået all in på at dele sjove dansevideoer på Facebook og YouTube, som alle kan danse med på derhjemme. Så kridt danseskoene og find jeres bedste moves frem - og kast jer ud i en gang motion, hvor der er garanti for sved på panden og gode grin. 


Online Trilletræning

Tidspunkt: Mandag, onsdag, fredag og søndag kl. 10

Træn med hjemme fra din stue, have eller gård, når Trilletræning live-streamer fra deres Facebook-side. Alle (også baby) kan være med, og der vil blive trænet både mave, baller, ryg, arme og bækkenbund.

Morgentræning med Heartfit SMIL

Tidspunkt: Hver morgen kl. 8

Klik forbi Facebook-gruppen Heartfit SMIL morgentræning kl 8.00 - hvor der hver morgen (undtagen søndag) sendes live morgentræning. Det er børnevenlig træning, ofte hjulpet af træner Dagmars to sønner på 6 og 8 år. Træningerne har forskellige temaer, f.eks. superhelte, og er helt gratis at deltage i.

Gratis idrætsundervisning med Panache Movement

Tidspunkt: Et par gange om ugen

Kig forbi Panache Movement, der et par gange om ugen tilbyder børn og forældre (og alle andre, som skulle have lyst til at deltage) gratis online idrætsundervisning. Første gang var mandag den 30. marts, og bestod af en lille børne-yoga time på 45 minutter med personlig træner Olivia Mitra. Følg med på Facebook-siden her.


Live ballet med Balletkompagniet

Tidspunkt: Mandag, onsdag og fredag

Har junior en lille balletdanser gemt i maven? Så klik forbi Balletkompagniet, hvor der livestreames ballettræning for både begyndere, letøvede og øvede børn i forskellige aldre. Der livestreames fast mandag, onsdag og fredag - I kan se programmet med de forskellige træninger lige her.

LÆS OGSÅ: Den store naturguide: Gør udelivet sjovere for ungerne

FamilieFlyvning

Tidspunkt: Hver onsdag kl. 16:30

Cecilie og Finn fra Børn & Balance giver den hver onsdag eftermiddag gas med en masse sjove øvelser LIVE via Zoom. De opfordrer børnene, der ser med, til at alliere sig med en voksen fra deres egen husstand til en omgang festlig FamilieFlyvning på stuegulvet. Se mere på Facebook lige her

Yoga Breaks for børn

Tidspunkt: Altid

Yoga Breaks - Ro i klassen har lavet en hel serie af yogasessions til børn, som ligger gratis tilgængelig på YouTube. Hver video varer et kvarter og er fint illustreret. Smid den op på fladskærmen derhjemme, brug kroppen og find ro.


Live børneyoga med Sofie B

Tidspunkt: Hverdage på forskellige tidspunkter

Mange yoga-eksperter streamer også børneyoga live, så ungerne kan komme i balance hjemme i stuen. Tjek f.eks. SofieB, som tilbyder live yogastreaming for hele familien i en fælles Facebook-gruppe. Det koster 249 kr., se her.

Just Dance

Tidspunkt: Altid

Just Dance er en klassiker, og noget de fleste danske børn allerede kender fra SFO eller skolefrikvarterne. Men hvad med, at I smider det på fjernsynet i stuen derhjemme og tager en svingom hele familien? Det er giver både sved på panden og er super sjovt. Hvis ikke I har spillene (fås til Wii, PS4, Xbox One og Nintendo Switch) eller gider bruge penge på dem, kan I finde masser af Just Dance-videoer på YouTube, og bare danse løs til dem helt gratis!

Rytmikbandit

Tidspunkt: Flere gange om ugen

Følg Rytmikbanditterne på Facebook og Instagram, hvor de laver masser af fede, aktive legeindslag. De har flere sjove ting på skemaet det næste stykke tid, f.eks. rytmik (også for babyer) og stopdans.

Disc golf

Tidspunkt: Altid

Alle kan være med, og det er vildt sjovt! Reglerne er cirka de samme som i golf, men i stedet for at skyde til en kugle med en kølle, kaster I med frisbee! Der er frisk luft og god plads i Valbyparken, hvor banen ligger frit tilgængeligt for alle, og I kan nemt spille med god afstand til hinanden og andre. 

 

Ekstra tip! Er I til knap så hård fysisk aktivitet? Så kan I stacke med hver dag kl. 16, når Frederiksberg Sport Stacking Klubs træner online via Skype! Se her.

 

Fotos: 1. Shutterstock 2. Rasmus Cornelius 3. Pexels 4. Shutterstock 5. Adobe Stock