Cirkus Summarum
Cirkus Summarum fylder 10 år i 2018. Det fejres med manér i selskab med nogle af de mest elskede figurer fra DR Ramasjang.

Årets artister i Cirkus Summarum 2018 tæller blandt andet to savnede kendinge, Signe Lindqvist og Jacob Riising, som altid tilfører charmerende kant og gakket humor. Og selvfølgelig Bamse fra Bamses Billedbog, klovnen Chico, Rosa fra Rouladegade, Motor Mille, Hr. Skæg, Kristian fra Ramasjangmysteriet - samt et par nyere indslag: Sprinter og Heino fra Sprinter Galore.


Cirkus for hele familien

Det tegner til at blive en fantastisk forestilling med underholdning i høj kvalitet for både de mindste, skolebørnene og sikkert også med et par gode svinere og uartigheder til de voksne fra Jacob og Signe.

I en tid hvor familien bevæger sig på forskelllige devices og medier, er Cirkus Summarum en unik mulighed for i fællesskab at opleve børnenes univers og lære yndlingsfigurerne fra Ramasjang bedre at kende. Og i denne medierede virkelighed giver det særlig værdi og mening, at børnene oplever og ser figurerne helt tæt på og mærker, at Rosa, Motor Mille og Hr. Skæg faktisk findes i virkeligheden - og kan give high-fives.

LÆS OGSÅ: Opskrift: Tivoli popcorn

En anden stor del af oplevelsen ved Cirkus Summarum er de mange aktiviteter på pladsen inden forestillingen, og det er en god idé at være i god tid. Som altid går overskuddet til Muskelsvindfonden, og aktiviteterne på pladsen og i teltet er selvfølgelig indrettet, så alle kan være med.

Årets forestillinger i Cirkus Summarum løber af stablen den 27. juni - 13. juli i København. Dernæst rykkes teltpælene op og flyttes til Aarhus, hvor forestillingerne spilles den 20. juli - 5. august.

Rosa fra Rouladegade
Billetter til Cirkus Summarum

Billetsalget til Cirkus Summarum 2018 begynder den 20. marts kl. 9.00 for forestillinger i København - og den 22. marts kl. 9.00 for Århus.

At få fat i billetter er en disciplin i sig selv, og det er en rigtig god idé at læse disse tips og tricks i god tid inden den 20. eller 22. marts. Du skal bl.a. oprette en profil i forvejen, danne dig et overblik over pladserne i teltet og kode dit betalingskort og mobilnummer sammen, da du får tilsendt en sikkerhedskode ved betaling.

BILLETTER KØBES HER

Cirkus Summarum