zanzibar
For at finde sol og varme i december skal man rejse langt. Så det gjorde vi. Jeg valgte, at mine to sønner og jeg skulle på juleferie på Zanzibar – et tropisk paradis i det indiske ocean ud for Tanzanias kyst. Børnene er hhv. 7 og 9 år, og det var nogle år siden, de sidst havde fløjet så langt - og første gang, jeg skulle rejse alene med dem til så fjern en destination.

Langt væk fra Danmark

Zanzibar ligger en anelse syd for ækvator, hvorfor temperaturen holder sig stabilt omkring de 30 grader hele året, dog med en del regn i april og maj. Øen er kendt for kridhvidt sand og paradisiske strande, dykning og krydderier, mens øens hovedby, Stone Town, er historisk og magisk i sin sammenblanding af arabisk, persisk, indisk og europæiske kulturarv. Faktisk er hele byen på UNESCO’s Verdensarvsliste. På Zanzibar kan man altså kombinere historie og kultur med sol og strand – og så på et kontinent, der er så anderledes, at man virkelig kan mærke, at man er langt fra Danmark.

Hakuna matata

Flyveturen gik som smurt – med mellemlandinger i Zürich og Muscat var mine børn enige om, at den kedeligste del var det korte hop fra København til Zürich. I de længere flyveture er der jo skærme med spil og film, der får tiden til at gå hurtigt. Fra vi lettede i København til vi landede på Zanzibar gik der ca. 17 timer, men vi sov lidt undervejs, og det føltes ikke nær så langt, som jeg havde frygtet.

Når man stiger ud af flyet på Zanzibar er det første, man møder, en aflagt spansk bus, der på trods af skiltet, der viser ‘Tarifa’, blot kører nogle få meter hen til terminalen. Her bliver det tydeligt, at man er landet i et udviklingsland, hvor det er klogt at væbne sig med tålmodighed. Alene det at vente på sin bagage og se kufferterne blive båret fra flyet og ind i terminalen ved håndkraft, to stykker bagage af gangen... Det hele er polepole - 'langsomt' på swahili, og man lærer hurtigt at hakuna matata - 'ingen problemer' - er den bedste indstilling at have.

LÆS OGSÅ: Få en bedre flyrejse med børn

zanzibarPool, sand, strand – og så var det vist jul

Efter en lille times køretur tværs over øen ankommer vi til Marafiki Bungalows, vores hotel i Kiwenga. Vi blev indlogeret i en halv bungalow med en fin terrasse foran og med udsigt til farverige blomster og masser af grønt. En snoet sti førte os de ca. 100 meter til poolen, restaurantområdet, og stranden. Man kunne godt have fundet en flottere strand end den, lige ved hotellet – men jeg fandt hurtigt ud af, at børnene alligevel var mest til at bade i poolen.
Med undtagelse af et par dage med udflugter, havde vi en hel uge med lange afslappende dage ved poolen. Begge mine børn brugte mange timer i vandet – min ældste blev rigtig god til at svømme, mens min yngste holdt sig der, hvor han kunne bunde. Og jeg fik læst en meget tyk bog – det havde jeg ikke regnet med!

Det var omkring 30 grader hver dag, med sol og blå himmel – og det mest fantastiske var, at der konstant var lidt vind, der gjorde, at varmen på intet tidspunkt føltes omklamrende.
Vi glemte nærmest, at det var juleaften. Jeg havde et par små bedsteforældre-gaver med til børnene, og en gave til mig fra min kæreste. De blev åbnet i løbet af eftermiddagen, når vi syntes det passede ind – og så gik resten af dagen uden julede indslag. Det er utroligt så lidt man tænker på jul, når hele kulissen omkring en er skiftet ud.

zanzibar

Vi brugte en dag på at tage ud og snorkle ved Mnemba-øen. Eller rettere sagt snorklede jeg. Min ældste søn prøvede at snorkle, og min yngste blev i båden og fodrede zebra-fisk med chapati-pandekager. Mit succeskriterie var, at min ældste søn skulle lære at trække vejret gennem en snorkel og få en fornemmelse af, at der var farvede fisk – og det lykkedes. Vores anden udflugt gik til Matemwe Beach Village, et hotel længere nord på østkysten, hvor stranden er helt fantastisk.

LÆS OGSÅ: De 12 bedste oplevelser i Rio de Janeiro

Fra fred og ro til kaos i en labyrint

Efter syv nætter ved stranden tog vi via en krydderiplantage (hvor vi så, hvordan blandt andet vanilje, kaffe, muskat og kanel bliver til) ind til Stone Town, hvor det var en brat opvågning at åbne taxaens dør og blive mødt af larm, virvar, tumult, støv og et overflod af mennesker. Jeg startede med at frygte, hvordan vi skulle klare 3 dage i byen – men min frygt blev heldigvis gjort til skamme. Da først vi havde vænnet os til den tunge varme og til at være blandt så mange mennesker igen, var vi klar til eventyr i en by, der er helt unik.

Stone Town ligger på en spids med hav på to sider, og i midten er en sand labyrint af bitte små gader, hvor det er aldeles umuligt ikke at fare vild. Hele pointen med at vandre rundt i Stone Town er netop at fare vild – alt imens man overraskes af små sjove butikker, der sælger tinga-tinga malerier og farverigt skrammel. Går man længe nok i én retning kommer man højst sandsynligt frem til noget vand, og her kan man sætte sig i Forodhani-parken og få en tangawizi – en stærk ingefær-sodavand.

zanzibarMan må ikke snyde sig selv for en middag på toppen af Emerson on Hurumzi, et fantastisk stemningsfyldt hotel, hvor især middagen på tagterrassen er helt magisk. Efter at være gået op af mange trapper kommer man helt op på taget, hvor man mødes af orientalske puder, flagrende draperinger og tjenere klædt i lange lyse rober. Menuen er sat på forhånd, så man skal kun bekymre sig om at bestille en drink – og ellers kan man læne sig tilbage og nyde solnedgangen til lyden af moskeerne, der kalder til bøn mens katedralens klokker ringer.

Maden er sublim og stemningen magisk – min yngste søn faldt i søvn i puderne som en mæt sultan. Og det bedste af det hele: De havde sørget for en mand, der fulgte os tilbage til vores hotel – i mørket gennem labyrinten havde jeg ellers været ret sikker på at fare vild, og sent om aftenen havde det måske været knap så sjovt som ved højlys dag.

Fakta

Visum:
Der er ingen ambassade i Danmark, så hvis man ønsker at anskaffe visum på forhånd skal man sende sit pas til ambassaden i Stockholm og overføre penge til deres konto. Det er også muligt at købe visum i lufthavnen på Zanzibar. Jeg valgte første løsning, og det var problemfrit.

Vacciner:
Det anbefales, at man er vaccineret mod Hepatitis A, stivkrampe og difteri. Derudover er det et krav, at man er vaccineret mod gul feber, og at vaccinen er mindre en 10 år gammel.

Malaria:
Forekomsten af malaria på Zanzibar er relativt lav, men sygdommen er findes stadig, og de fleste læger anbefaler, at man som turist tager malariaforebyggende medicin. Til denne rejse valgte jeg dog, at hverken mine børn eller jeg skulle gøre det. Jeg var meget omhyggelig med at smøre dem i myggebalsam hver efter og med at lukke myggenettet omkring sengen helt til.

Flypriser:
Vi rejste med Oman Air og gav lidt over 5.000,- per person for flyrejsen.

Mulige aktiviteter

Kæmpeskildpadder på Prison Island:
20 minutters sejlads fra Stone Town ligger Prison Island, hvor man kan komme helt tæt på skildpadder, der er flere hundrede år gamle – det er sjovt, at man både kan fodre dem og klø dem i nakken.

Krydderiplantage:
Der ligger flere krydderiplantager på Zanzibar og man kan se de samme ting på dem alle. De fleste børn synes nok det er ret sjovt at se, hvordan vanilje, kakao, peber eller kanel ser ud, inden det havner i supermarkedet.

Jozani Forest:
En lille nationalpark i den sydlige del af Zanzibar, hvor det er muligt at se aber og gå tur i mangroven.

Snorkling og dykning:
Langt de fleste hoteller er behjælpelige med at arrangere snorkel- og dykketure, og i Stone Town findes også dykkercentre, der kan bruges. Jeg var overrasket over, at man ikke behøvede at kunne svømme – nu endte min yngste, der ikke kan svømme, med at blive i båden, men han havde en  redningsvest med og mulighed for hele tiden at holde fast i en redningskrans, hvis hans havde turde hoppe i vandet.

Fotos: Ida Giersing

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.