I sommerhalvåret er der gang i Hundested Havn med sejlbåde fra ind- og udland, der ligger side om side, børn der leger og voksne, der hygger sig. Der er masser af caféer og restauranter, og frisk fisk lige til at købe med hjem sidst på dagen. Kort sagt - vaskeægte feriestemning!

ANNONCE I SAMARBEJDE MED VISIT NORDSJÆLLAND

Klap en fisk"Klap en fisk"

Det helt særlige ved Hundested er det pulserende havneliv, der i høj grad bidrager til feriefølelsen, som byen leverer. Og på havnen er der også masser af sjov for familiens yngste. Kig forbi havnebassinet, og hils på de glatte svømmere på Oplevelsesplatformen "Klap en fisk". 

Knud Rasmussens husKnud Rasmussens Hus

Den store polarforsker Knud Rasmussen boede i det smukke hus med byens måske bedste udsigt over Kattegat. Når han altså ikke lige var på en af sine mange ekspeditioner i Grønland. I dag fungerer huset som museum og mindestue, hvor I kan gå på opdagelse!

Spodsbjerg FyrSpodsbjerg Fyr

Tæt på Knud Rasmussens hus finder I Spodsbjerg Fyr. Ved de stejle kystskrænter og bakkede arealer i det delvist fredede område, tårner det smukke fyr 30 meter op i luften. Det er et helt særligt spot i Halsnæs, og det er et af de steder, I bare skal besøge, når I befinder jer i Hundested. 

KikhavnKikhavn

Skal I have sommerferie-idyl for alle pengene, vil vi foreslå at lægge vejen forbi den gamle fiskerby og landsby. Idylliske Kikhavn ligger på nodsiden af Halsnæs, og vidner om en tid, hvor landbrug og fiskeri var med til at sikre et godt liv. Der er masser af historie og charmerende gårde i det fredelige og bilfri miljø. 

Tothavens BesøgsgårdTothaven Besøgsgård

Med skoven i baghaven og Kattegat i forhaven findes der næppe en hyggeligere beliggenhed end Tothavens. Besøgsgården byder på malkegeder, ponyer, æsler, forskellige grise og ænder, samt kalkuner, honningbier, høns, kaniner og katte. Børnene vil elske at kæle med de søde dyreunger dagen lang. 

Lynæs SurfcenterLynæs Surfcenter

Der er ægte feriestemning hos Lynæs Surfcenter. Her bliver der langet burgerer og surfbræt over disken i ét væk, i det festlige miljø med gang i den til langt ud på aftenen. Der er både plads til nybegyndere og øvede surfere på vandet, så kast jer endelig ud i det - det er sjovt!

Hundested SandskulpturfestivalSandskulpturfestival

I vil ikke gå glip af de het fantastiske sandskulpturer, der indtager Hundested Havn, når Sandskulpturfestivalen fejrer sit 10 års jubilæum med temaet "Jorden rundt". Festivalen løber af stablen fra den 13. maj til den 24. oktober. Måske I kan hente lidt inspiration til sandkagerne i sandkassen derhjemme?

Fjordens MiniGolfFjordens Minigolf

Med udsigt over havnebassinet ligger Fjordens Minigolf, der med sine 18 huller i maritimt tema passer perfekt ind i havnemiljøet. Til golfbanen hører en populær café og ishus, som I med fordel kan besøge efter at have kåret dagens vinder på greenen. Så er der vinderis til vinderen og trøsteis til taberne. 

Ullerup SkovUllerup Skov

Ullerup Skov i Hundested har både skovlabyrint, bål- og shelterhytte, en motionslegeplads og et Sundhedsspor. Her kan I få mange timer til at gå, mens I helt glemmer, at I befinder jer i Nordsjælland og ikke i vildmarken.  

Galleri SundeAktivt kunsthåndværkermiljø

Halsnæs er omgivet af 3 vande, der giver et helt særligt lys. Hundested er på den måde Sjællands svar på Skagen, hvor lyset inspirerer til kunstnerisk udfoldelse. I hvert fald bugner byen med lokale gallerier og kunsthåndværkere, der er et besøg værd. 

 

CykelBonus-tip!

Er I friske på at cykle, er der en rute på 11 km til at føre jer rundt i området. Ruten kan kortes af med ca. 3 km ved at benytte tog fra Vibehus St. 



Fotos: 1) "Klap en fisk", VisitNordsjælland 2) Knud Rasmussens hus, VisitNordsjælland, foto: Tine Uffelmann 3) Spodsbjerg Fyr, VisitNordsjælland, foto: Daniel Overbeck 4) Kikhavn, VisitNordsjælland, foto: Tine Uffelmann 5) Tothaven Besøgsgård, VisitNordsjælland, foto: Agnete Schlichtkrull 6Lynæs Surfcenter, VisitNordsjælland, foto: Tine Uffelmann 7) Hundested Sandskulpturfestival, VisitNordsjælland 8) Fjordens Minigolf, VisitNordsjælland 9) Ullerup Skov, VisitNordsjælland 10) Galleri Sunde, VisitNordsjælland 11) VisitNordsjælland, foto: Tine Uffelmann