På årets Hjerteland Festival, kan du prøve kræfter alt det, som de voksne laver på deres festivalplads - mad, musik, snakke og kunst - bare på børnenes præmisser. Her må du alt det, du ikke må derhjemme.

Om Hjerteland

HJERTELAND er en magisk minifestival i Heartland Festivalen for børn og barnlige sjæle, hvor du kan blive udfordret, inspireret og underholdt i et sandt slaraffenland af MUSIK, SNAK, MAD, KUNST og masser af OVERRASKELSER i et barnligt og anderledes perspektiv. I Hjerteland slippes magien, legen og fantasien fri i et forunderligt univers med masser af aktiviteter, workshops og muligheder. Alt kan ske i Egeskovs medrivende omgivelser, og alle kan være med til at finde på, opleve og gå på opdagelse. Hjerteland er præsenteret af De Sceneste og Den Kulturelle Rygsæk.

I år kan I glæde jer til...


Tingcentralen
Tingcentralen holder i år åbent alle 3 dage, så der er masser af muligheder for at gå på opdagelse i det rullende værksted. I samarbejde med den Kulturelle Rygsæk bydes der velkommen til det forunderlige lager af “skralde” materialer. Når pladsen åbner fredag, kan du f.eks. være med til at pynte Hjerteland flot op, så vi bliver helt klar til årets festival!
 
Skumpool
Ingen Hjerteland Festival uden skumpoolen, som selvfølgelig er åben igen i år. Her kan du bade uden at blive våd og flyde uden badevinger.


Købmanden
Kom og leg fynsk købmand for en dag!

BUG AMOK
Lørdag d. 31. maj gæster BUG AMOK Hjerteland med et spændende pop-up madkursus med insekter på menuen. Lav din egen insektpesto med sæsonens krydderurter, hvor de første får deres eget glas med hjem. Til BUG AMOKs madkursus er alle velkomne, små som store, der har lyst til at eksperimentere og lege med den nye proteinressource, spiselige insekter.

Paya’s Børneyoga
Som noget nyt starter Hjerteland i år morgenerne op med udstrækning i børnehøjde, når Paya kommer og gør jer klar til dagen med sin børneyoga.

 

Programmet opdateres løbende, og der kommer hele tiden nye aktiviteter til - så hold øje!

Hjerteland har i år åbent alle festivalens 3 dage!
- Fredag kl. 14-19
- Lørdag & søndag kl. 10-19.

Læs om de tidligere festivaler HER.
Tjek Hjerteland ud på Facebook HER.
& køb din billet til Heartland Festival HER.