Drys lidt magi udover ungernes jul - smut afsted til det musikalske juleshow i DR's Koncertsal, hvor alle ungernes helte fra Ramasjang venter.

Nu har I muligheden for at opleve de kendte og elskede Ramasjang-figurer til alle tiders musikalske rejse gennem julekalendere og julemusik. Koncertsalen er pyntet op til jul, det nisseklædte spirekor myldrer rundt på scenen. Kort sagt: Det er jul i Ramasjang – og du kan være med!

Foto: DR

Motor Mille, Bamse, Rosa og Kristian

Oplev et musikalsk juleshow for hele familien fyldt med julestemning, julefryd og gåsehud i DR Koncerthuset. Der er garanti for at komme i julestemning, når lyden af sangene fra de bedste julekalendere fylder Koncertsalen, ført an af kendte Ramasjang-værter som Motor Mille, Bamse, Rosa og Kristian Gintberg. Hvem kan ikke huske ”Vi er på vej til dig, Julemand” fra Bamses Julerejse, ”Drømte mig en drøm i nat” fra Absalons hemmelighed – eller hvad med at blive ramt af den magiske ”Julefeber”?

Glæd dig til at opleve de kendte værter og sange i et fortryllende juleshow, og syng selv med på klassiske julesange som fx ”Dejlig er jorden” og ”Juletræet med sin pynt”.

Hvor? DR Koncerthus
Hvornår? Juleshowet kan opleves kl. 13.00 og kl. 17.00 den 21. og 22. december.  
Billetter? Sikr jer billetter her.

LÆS OGSÅ: Den store juleguide: Det kan I lave frem til juli Kbh