På efterårsferiens første dag den 12. oktober slår BonBon-Land dørene op til Halloween med gys for både store og små. Årets NYHED hedder ”Skovens forbandelse”, som er en ny skræmmende labyrint. Du kan også hver dag møde skeletter og zombier, besøge Halloween-værkstedet, se en helt ny 4D-film ”Den forheksede rutsjebane” og meget mere.

ANNONCE

Skeletterne Fest: et mexicansk Halloween-tema

Oplev Halloween i BonBon-Land som de senere år har været inspireret af den mexicanske "Dia de los Muertos" eller på dansk "De Dødes Dag". Hver dag kan børn og voksne opleve skeletterne holde fest på kirkegården fra cirka kl. 11.30. Måske kan du få en selfie med et skelet og eller en zombie, hvis du tør.

Årets NYHED: Skovens forbandelse

Året NYHED er en helt ny labyrint, hvor I skal gå igennem en uhyggelig skov. Turen gennem skoven er for de større, modige børn og voksne, da der kan forekomme skræmmende gys undervejs. I den uhyggelige skov er der kastet en forbandelse, som de kutteklædte sjæle ikke kan slippe væk fra. Heldigvis er der også de mindre skræmmende labyrinter for de mindste børn. Faktisk har parken hele fem Halloween-labyrinter. Foruden årets nyhed kan I besøge:

DET BESATTE SPEJLHUS
Skeletterne har bosat sig i ”Det Besatte Spejlhus”. Labyrinten er placeret for enden af Cowboybyen. Kom og prøv labyrinten, som byder på lidt uhygge og lidt overraskelser. Tør I se i spejlet, og se hvem der måske står bagved dig?

VIGGOS GYSERFEST
Viggos Gyserfest er en meget uhyggelige labyrint. Den anbefales til de større børn og modige voksne. Du vil blive forskrækket og forældre anbefales at gå ind med deres børn, hvis der børn.

JUNGLENS 8 HEMMELIGHEDER
Junglens 8 Hemmeligheder indeholder 8 rum, hvor der vil være nye overraskelser i hvert rum. Husk du aldrig ved, hvad der venter bag næste hjørne. Anbefales til de lidt mindre børn og større børn, som gerne vil forskrækkes lidt.

TROLDENS GROTTE
Troldelabyrinten er til de små børn, og det er her Halloween-maskotten Toke Trold bor. Labyrinten anbefales til hele familien, inkl. de helt små børn, da den ikke er uhyggelig.

★ For de mindste børn er der desuden også et kreativt Halloween-værksted hver dag kl. 12 i Måneland.

GODT AT VIDE

BonBon-Land ligger i Holme-Olstrup, en times kørsel fra København.

Halloween i BonBon-Land har åben fra 10-17 hele efterårsferien + 26. & 27. oktober kl. 10-17 (labyrinter og værksted kl. 12-16).

Priserne starter fra 149 kr. pr. person - køb billet her.

Læs mere om Halloween i BonBon-Land her.