Halloween nærmer sig, og græskarmænd, hekse og zombier indtager snart byen! Vi guider jer til de aller-uhyggeligste Halloween-events for børn lige her.

Halloween på museerne

Zombierne kommer
Hvor: Nationalmuseet
Hvornår: 12.-20. oktober
De døde og mørkets væsener har overtaget Nationalmuseet i efterårsferien - og der er brug for jeres hjælp. Prøv zombieapokalypsen, hvor I skal bevæge jer i
rundt i museets labyrintiske gange - hvis I tør! Der vil også være uhygge for de lidt mindre børn, nemlig universet ”Sov Sødt - håber du overlever natten”.

Halloween på Frilandsmuseet
Hvor: Frilandsmuseet
Hvornår: 13.-20. oktober kl. 10-17
I den lille landsby på Frilandsmuseet begynder vætterne at røre på sig i efterårsferien. Mød væsner fra den nordiske og danske folketro: trolde, nisser, huldre, elverfolk og Nøkken! I løbet af dagen vil der være oplevelser for hele familien, men i nattens mørke tager væsnernes styrke til og et møde med dem er ikke for de unge og sarte sjæle.

Halloween på Garderhøjfortet
Hvor: Garderhøjfortet
Hvornår: 26. oktober kl. 15-18.30
Besøg Garderhøjfortet og gå en skræmmende tur i terrænet eller gennem de mørke lange gange på infanterikasernen - hvis I altså tør! Der vil nemlig være skræk og rædsel for både store og små, når rollespillerne folder sig ud. Efterfølgende vil der blive uddelt diplomer til modige børn og voksne, og der vil være suppe til alle.

LÆS OGSÅ: Bagom Halloween-traditionerne

Halloween i forlystelsesparkerne

Halloween Tivoli
Hvor: Tivoli
Hvornår: 11. oktober - 3. november
Gå all in på Halloween-stemning i Tivoli – besøg den gamle have og fald i svime over den flotte oppyntning med græskarmænd, lygter, edderkopper og flagermus. Alle forlystelserne kører, og der er shows, teater, optog og masser af boder hver dag.

Skeletternes Fest
Hvor:
BonBon-Land
Hvornår:
Hele efterårsferien + 26. & 27. oktober
Igen i år slår BonBon-Land dørene op til Skeletterne Fest i anledning af Halloween. I år kan I bl.a. prøve en ny skræmmende labyrint, hvor I skal igennem en mørk skov, møde skeletter og zombier, besøge Halloween-værkstedet og meget mere.

Halloween på Bakken
Hvor: Bakken
Hvornår: 12.-20. oktober
Bakken gentager successen fra sidste år og inviterer endnu en gang på en fantastisk efterårsferie. Her vil være pyntet op med fugleskræmsler, græskar og en halmballe-labyrint opstillet til fri leg. Læg også vejen forbi Nisseskoven, der i ferien er forvandlet til Rædselsskoven -  det fæle Krampus-væsen har nemlig meldt sin ankomst!

Halloween i Birkegårdens Haver
Hvor: Birkegårdens Haver
Hvornår: 12. og 19. oktober
Oplev 200 kreative græskarfigurer i naturlig størrelse i Birkegårdens Haver og deltag i masser af aktiviteter - bl.a. den uhyggelige spøgelseslabyrint, græskarskæring, atv kørsel, æselridning og meget mere.

Halloween på bibliotekerne

Gys og gru i Mørkhøj
Hvor: Mørkhøj Bibliotek
Hvornår: 29. oktober kl. 16-18
Kig forbi Mørkhøj bibliotek, hvor der er pyntet op med spøgelser. I kan også være med i konkurrencen om den mest uhyggelige udklædning eller danse skeletdans med Trolle og Tormod, som underholder.

Halloween på KULTURIUM
Hvor: KULTURIUM Ishøj Bibliotek
Hvornår: 31. oktober kl. 16-18
Kig forbi til en (u)hyggeligt eftermiddag på Ishøj Bibliotek. Her kan børnene blive malet som en uhyggelig vampyr og lave deres egen flotte mumie-lanterne.

LÆS OGSÅ: De 5 græskargårde

Hold Halloween derhjemme

Hold jeres helt egen Halloweenfest derhjemme. Pynt uhyggeligt op, klæd jer ud, udhul græskar og servér (u)lækre efterårsretter.

Find pynt og udklædning her:
Dream Party - spar 15% som medlem af Børn i byen Klubben
Festmosfæren - spar 15% som medlem af Børn i byen Klubben
Panduro - spar 30% som medlem af Børn i byen Klubben

Tjek også:
Guide: Udhuling af græskar
Guide: Pynt op til den perfekte Halloweenfest
Opskrift: Græskarsuppe

 

Fotos: 1. Nationalmuseet 2. Tivoli af Romeika Cortez 3. Dreng med græskar