Pusletasken er et must, når du er på farten med baby. Men hvad er en god pusletaske for dig? At den er rummelig og kan indeholde alle babys pusleting? At den er ergonomisk? Eller måske bæredygtig? Vi giver jer her et par tips til pusletasker og 6 bud på din trofaste følgesvend babys første år.

Gode ting at overveje, inden du vælger en pusletaske:

1. Plads og antal rum?
Først og fremmest skal din pusletaske selvfølgelig kunne rumme alle babys pusleting: bleer, vådservietter, zinksalve, skiftetøj, stofbleer osv. osv. Og med alle de ting, er det selvfølgelig også vigtigt, at det bliver organiseret ordentligt, så det er til at finde i tasken. Tjek antallet af rum, og om der er plads til alle tingene.

2. Lynlås og remme?
Har tasken en ordentlig lynlås, så tasken kan lukkes og alle tingene ikke falder ud? Og endnu vigtigere: har den kraftige remme? Gerne justérbare, så den både kan tages over skulderen og hænge på barnevognen.

3. Indbygget pusleunderlag?
Overvej om tasken skal have et indbygget underlag, som baby kan skiftes på. Dette er ekstra praktisk, hvis I ofte rejser eller er meget i naturen, hvor I ikke lige kan komme til et puslebord eller en blød sofa. Alternativt kan I selvfølgelig også bare have et underlag liggende fast i tasken.

4. Vand og smudsafvisende materiale?
Tænk også på, hvilket materiale tasken er i. Den skal trods alt med på mange barnevognsture i forskelligt vind og vejr. Kan materialet tåle at blive kastet i bagagerummet eller blive beskidt i offentlig transport? Og kan tasken tåle et par pletter, hvis nu mor eller far spilder to-go kaffen?

5. Andre ønsker?
Er det f.eks. vigtigt for dig, at tasken har et unisex-design? At den er bæredygtig? At den kan tages på ryggen? At den har et termoisoleret rum til sutteflasken? Eller noget helt andet?

Her kommer vores bud på fine pusletasker:

Den bæredygtige: Minimic

minimic

Pris: 1499 kr.

Den første Minimic pusletaske er designet i Danmark, og er syet i bæredygtigt højkvalitets læder, så den kan holde mange generationer. Tasken er enkel og praktisk, passer til alle køn og så rummer den alle nødvendigheder, trods den lille størrelse. Tasken kan åbnes helt op, og består af to store rum og to mindre rum med lynlås. Tasken kan nemt kastes over skulderen eller hænge på barnevognen – men remmen kan også tages af, så den kan gemmes væk under vognen, i bilen eller i et net. Se mere her.

Den quiltede: CamCam

Pris: Fra 599 kr.

CamCam Copenhagen laver også praktiske quiltede pusletasker i forskellige farver og mønstre. Taskerne er i 100% økologisk bomuld med kraftige skulderremme og en længere justerbar rem, som gør den ideel til at hænge på barnevognen og have over skulderen. Alle tasker indeholder to store lommer indeni, samt et rum til sutteflasken, og på ydersiden en mindre lomme med lynlås. Desuden er de vand- og smudsafvisende. Se alle CamCams pusletasker her.

Den rummelige: Konges Sløjd

konges sløjd 

Pris: 749 kr.

Konges Sløjds pusletasker er til dig med tvillinger eller dig, som bare ikke kan begrænse dig, når tasken skal pakkes. Taskerne er super rummelige, og indeholder flere praktiske rum. Derudover medfølger et pusleunderlag, som nemt tages ud. Taskerne fås i forskellige farver og mønstre. Se alle Konges Sløjds pusletasker her.

Den ergonomiske: Baby Dreamer

Pris: Fra 799 kr. 

Smid al babys pusleudstyr på ryggen, og slip for ømme arme og skuldre. Den smarte unisex puslerygsæk fra Baby Dreamer kan foldes helt ud, så den danner et pusleunderlag, som baby kan skiftes på, samt en masse fine lommer, med plads til babys pusleting. Tasken fås i flere prisklasser alt efter materialet - f.eks. fås den også i et vandtæt materiale. Rygsækken er desuden også genial, hvis du ofte bærer dit barn i vikle/slynge/sele på maven - så kommer stropperne ikke i vejen. Se de forskellige tasker her.

Den med ugle-print: Soft Gallery

soft gallery

Pris: 599,95 kr.

Soft Gallerys kendte ugleprint fås også som pusletaske. Taskerne er i 100% økologisk bomuld, og har både indvendige lommer og en lomme på ydersiden, som kan lukkes med en trykknap. Tasken har en skulderem, der kan klikkes af og på efter behov, samt to kortere, fastmonterede hanke. Fås i flere farver, men tiltaler nok mest mor. Kan bl.a. købes her.

Den med vintage silke: Ellies and Ivy

Pris: 1400 kr.

Ellies and Ivy's crossover totebags er virkelig fine! Taskerne syet af vintage silkestof fra Indien, hvilket betyder, at hver enkelt er helt unik, og så er de bæredygtige. Taskerne er ikke beregnet som pusletasker, men nok nærmere weekendtasker, men det er fuldstændig ligemeget - der er nemlig plads til det hele. Tasken kan enten bæres over skulderen med den lange rem, som kan klikkes af og på, eller blot holdes i hånden med de små remme. Se alle taskerne her.

LÆS OGSÅ: Sådan pakker du hospitalstasken til fødslen