Ho-ho-ho! Tror dit barn på julemanden? Så tag ud og mød ham forskellige steder i og uden for byen, hvor der både er mulighed for at få taget et billede, fortælle ham om årets juleønsker og komme i ordentlig julestemning. 


Julemarkedet på Kongens Nytorv
Den 12. november - 22. december kl. 13
Hver lørdag kl. 13 dukker julemanden op blandt gløgg, æbleskiver, stearinlys og hjemmestrik på julemarkedet på Kongens Nytorv. Ønsk ham en glædelig jul og snup et billede sammen ganske gratis!

★ H.C. Andersens Julemarked på Nytorv
Den 12. november - 21. december, ons-søn kl. 11-16
Julemanden hænger ud på H.C. Andersens Julemarked på Nytorv hver onsdag til søndag kl. 11-16. Kig forbi til en sludder om juleønsker eller spørg ham om alt fra flyvende rensdyr til hans rute, når han skal aflevere gaver til alle verdens børn juleaften. 

Tivoli
Den 19. november - 23. december
Det er jul i Tivoli, og julemandens stue er rykket ind på Pantomimeteatret. Her kan I kigge ind og snakke juleønsker med julemanden og få taget et billede sammen med ham. Et julefoto koster 60 kr.

Zoologisk Have
Den 20. november – 2. januar (tider varierer)
Igen i år inviterer ZOO til fortryllende opdagelser i skæret fra en halv million julelys. Her venter masser af juleaktiviteter for store og små, lav f.eks. juledekorationer i juleværkstedet, tag på tur med rensdyrene, syng julen ind med Popsi & Krelle - og sidst men ikke mindst: mød julemanden! Tjek hvor og hvonår, I finder julemanden i ZOO i dagsprogrammet på ZOO's hjemmeside.

Frederiksberg Centret
Hver lørdag og søndag i december kl. 12-16
Julemanden og nissemor har som altid travlt i december, men de glemmer selvfølgelig ikke de søde børn på Frederiksberg. Traditionen tro lægger Julemanden og nissemor vejen forbi FRB.C Shopping. I kan hilse på dem på plan 3 – måske de også har julegodter i julesækken til artige børn?

Julebazar i Stefanskirken
Den 11. december
Lørdag den 11. december kl. 10-17 kan I komme med til Nørrebros hyggeligste julebazar, når Stefanskirken omdannes til julemarked for en dag! Julemanden kigger også forbi, hvis I er heldige.

Jul på Torvet i Hillerød
Den 26. november - 24. december
Besøg det hyggelige julemarked på Torvet i Hillerød, og mød Julemanden i én af julehytterne. Han glæder sig meget til at hilse på alle børn fra den 26. november kl. 17-19 og de efterfølgende lørdag-søndage kl. 12-14 indtil juleaften.

 Mød Julemanden i én af julehytterne. Han glæder sig meget til at hilse på alle børn fra den 26. npvember kl. 17-19 og de efterfølgende lørdag-søndage kl. 12-14 indtil juleaften.

 

 Mød Julemanden i én af julehytterne. Han glæder sig meget til at hilse på alle børn fra den 26. npvember kl. 17-19 og de efterfølgende lørdag-søndage kl. 12-14 indtil juleaften
 Mød Julemanden i én af julehytterne. Han glæder sig meget til at hilse på alle børn fra den 26. npvember kl. 17-19 og de efterfølgende lørdag-søndage kl. 12-14 indtil juleaften

Foto: Romeika Cortez