Byens barselshuse er et must på din barsel. Her kan du møde andre barslende forældre, gå til en bunke babyhold, og så lokker de som regel også med en lækker café. Find et barselshus nær dig lige her.

little house 

Hvor? Viborggade 70B, stuen 2100 København Ø og Strandlodsvej 5 2300 København S

little house byder indenfor i lækre lokaler på Østerbro. Her kan du melde dig ind - og med dit abonnement frit bruge stedets mange hold for dig og baby - her er alt fra mor/barn-yoga, rytmik og meget mere. Prøv også stedets café, hvor der trygt kan ammes og pusles om baby og tankes op på morgenmad, frokost og aftensmad - og babymad. Lad store søskende fornøje sig i stedets indendørs legeborg.

LÆS OGSÅ: Guide: De 5 særlige på barsel

Family Zoo

Hvor? Classensgade 11E, 2100 København Ø

Family Zoo-huset på Østerbro er the place to be - hvad enten du prøver at blive, er gravid eller har født. Her tilbydes alt fra pilates og bækkenbundstræning til babymassage og rytmik. Et stort hit er Famly Zoo's café, hvor der fra morgen til sen eftermiddag bliver serveret morgenmad, frokost, kaffe og kage - caféen er åben for alle og har et vindue, hvorfra du kan holde øje med barnevognen.

Børneboblen

Hvor? Bremensgade 3, st. tv., 2300 København S

Børneboblen er et hyggeligt mødested og samlingssted på Amager for dig, som er gravid, på barsel eller er forældre til et barn i alderen 0-10 år. Børneboblen inviterer til hygge og samvær, med andre babyer og deres mødre/fædre på barsel. Du og din baby kan glæde jer til aktiviteter som rytmik, babymassage, foredrag, tumletid og meget meget mere. Smut forbi Børneboblen!

Ro & Mag

Hvor? Jacobys Alle 4 st., 1806 Frederiksberg C 

Hos Ro & Mag på Frederiksberg kan du komme og slappe af med dit barn (0-2 år) i rolige, rare omgivelser og møde andre forældre og babyer. På de 200 kvadratmeter er der plads til at de små trygt kan kravle og tumle på gulvet. Her holdes tit babyvenlige arrangementer og er I tørstige eller har brug for en snack, så kan det købes. Her finder I også en byttebørs, hvor børnefamilier kan finde nye skatte eller aflevere aflagte babysager. 

Kids KollektiveKids Kollektive

Hvor: H.C. Ørsteds Vej 48A, 1879 Frederiksberg

Kids Kollektive er stedet, hvor du kan gå til alle aktiviteter med din baby i hjertet af Frederiksberg. De har samlet alle de aktiviteter, I som familie har brug for, under ét tag og ét medlemskab. Der er plads til de nybagte forældre, der leder efter inspiration og glæde sammen med deres lille ny – og måske bare en anledning til at komme ud. De er også stedet for den aktive familie, hvor både mor, far, børn og bedsteforældre kan holde sig igang og have det sjovt samtidig. De har en stærk gruppe af dygtige, uddannede og erfarne undervisere, der alle brænder for at give jer lyst til mere. Som medlem har du fri adgang til alle hold. Dyk ned i deres hold såsom Babyrytmik, Efterfødselsyoga, Babymassage, Power Dad m. baby og meget mere og bliv medlem her.

 

KOM MED I BØRN I BYEN KLUBBEN 
& FÅ RABAT PÅ ... 


★ SHOPPING: Se alle rabatter


★ OPLEVELSER: Se alle rabatter

Social foodies 1200x800
★ SPISESTEDER: Se alle rabatter 

Fotos: 1) little house, Alberte Cornelius 2) Smertefri fødsel, Instagram 3) Family Zoo 4) Børneboblen, Børn i byen 5) Ro og Mag 6) Kids Kollektive 7) Dilling 8) Experimentarium  9) Social Foodies

Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.