Måltidskasser er en genial løsning til børnefamilier med en travl hverdag, og der findes et hav af muligheder. Vi har udvalgt 5 styks til jer lige her.

Aarstiderne
Aarstiderne
- 100% økologisk

Med Aarstidernes måltidkasser får man 100% økologiske og friske råvarer. Hver kasse leveres med opskrifter og råvarer til 3-5 dage, så madspild undgås. Der er nye opskrifter hver uge, og leveringen er gratis i hele landet. På hjemmesiden kan man orientere sig i kategorier såsom "De grønneste", "De velkendte", "De hurtigste" mm.

Priserne hos Aarstiderne varierer fra 155-782 kr. afhængig af type måltidskasse, antal dage og personer.

HUSK: Medlemmer af Børn i byen klubben sparer 15% på den første MåltidsKasse fra Aarstiderne.


nemlig.com - byg-selv

Hos nemlig.com kan man vælge mellem faste Måltidskasser, såsom f.eks. familie, hurtig, vegetar øko eller Byg-selv, hvor man skræddersyer sin egen kasse ud fra ugens opskrifter. Måltiderne skifter fra uge til uge, og man vælger selv antallet af personer og dage. Der er ingen binding - læg blot Måltidskassen i kurven, så er du i gang. Det leveres selvfølgelig lige til døren.

Priserne på Byg-selv varierer pr. kuvert fra 34-89 kr. afhængig af ret og antallet af personer, mens Måltidskasserne ligger i prislejet 239-629 kr. afhængig af antal dage og personer.

LÆS OGSÅ: Caro tester: Måltidskasser fra nemlig.com

retnemt
RetNemt - over 800 opskrifter

Med RetNemt får man sunde, komplette måltidskasser med opskrifter og alle råvarer leveret lige til døren. Man kan selv justere antallet af personer og dage, man ønsker levering til. RetNemt har over 800 spændende opskrifter, og hver uge udvælger de 12 retter, og blandt dem sammensætter de så din individuelle måltidskasse. Passer sammensætningen jer ikke, kan man frit ændre den.

Priserne hos RetNemt varierer fra 38-82 kr. pr. kuvert afhængigt af hvor mange personer og antal dage, man ønsker levering til.

Simple Feast
Simple Feast - vegetarisk og vegansk

Simple Feast leverer måltidskasser med 3 retter af gangen, hvor der er tænkt på miljøet: Simple Feast undgår nemlig al kød, plastik og flamingokasser, og bruger udelukkende økologiske råvarer! Vælg mellem den nye børnevenlige måltidskasse "Family Feast" eller den grønne "Green Feast" - begge kasser kan vælges som vegetarisk eller vegansk. Justér selv antallet af personer, så madspild undgås.

Prisen for 3 retter ligger fra 545-849 kr., afhængigt af hvor mange personer der er valgt.

coop måltidskasse
Måltidskassen fra Coop - 4 temakasser

Med måltidskassen fra Coop får man leveret 3-4 komplette og børnevenlige retter, så familien er sikret sund, nærende og varieret aftensmad. Man vælger selv, om man vil have mad til 2-4 personer – i 3-4 dage. Vælg mellem "Den børnevenlige", "Den populære", "Den nysgerrige" og "Den grønne".

Priserne hos Coop starter fra 44 kr. pr. kuvert. De dyreste kasser koster 75 kr. pr. kuvert - afhængig type kasse, antal personer og dage.

 

TIP: Tilmeld dig Børn i byens nyhedsbrev og få de bedste oplevelser for børnefamilier serveret i din indbakke hver eneste uge. Følg også Børn i byen på Facebook og Instagram.

 

Fotos: 1. Aarstiderne 2. Nemlig.com 3. RetNemt 4. Simple Feast 5. Coop