Jaaa, endelig kan vi komme ud og bruge byen igen! Men har du mistet overblikket over, hvilke fede oplevelser, der venter jer, og hvad de nye regler er? Se med her, hvor vi giver dig overblikket over steder, du igen kan besøge med dine børn. 

Jesper Just Gl. Holtegaard David Stjernholm♥ Gl. Holtegaard
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Gl. Holtegaard er en hyggelig kunsthal i de skønneste omgivelser i Holte. Lige nu er det Jesper Justs udstilling 'Seminarium', der pryder de fine lokaler med farvet lys. Husk også at tage en tur i Barokhaven i den dejlige forårssol. 

♥ Brorfelde Observatoriet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Brorfelde Observatoriet holder åben lørdage og søndage, hvor I kan komme en tur tilbage til istiden, tage med på en spændende rundvisning og komme helt tæt på stjernerne. 

♥ Krigsmuseet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Kom helt tæt på Danmarks krigshistorie på Krigsmuseet. I kan blandt andet rejse med en dansk soldat til det krigshærgede Afganistan eller gå på opdagelse blandt modellerne af historiske krigsskibe fra den danske flåde. 

Rosenborg Slot Romeika CortezRosenborg Slot
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Gå på opdagelse blandt de danske konger og dronningers mest dyrebare skatte gennem tiderne, der gemmer sig på det smukke slot midt i byen. I øjeblikket er der særligt god grund til at kigge forbi! Kongens Have, der ligger omkring slottet, blomstrer nemlig så smukt i alle regnbuens farver. 

Louisiana
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Når Louisiana igen slår dørene op, er det med hele 4 nye udstillinger. 'MOR!', 'Arthur Jafa', 'Troels Wörsel' og 'Taryn Simon'. Særligt udstillingen 'MOR!' vil være sjov at opleve med børn - der er blandt andet en gigantisk blæksprutte, som vil imponere de små. 

Glyptoteket
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Det er som altid hyggeligt at tage ungerne med på Glyptoteket. De smukke rum og de fine udstillinger er en oplevelse i sig selv, og skal besøget være endnu mere i børnehøjde, kan I kaste jer over de spændende lydfortællinger om de græske guder eller give den gas med Glypto-lege!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% på Café Picnic på Glyptoteket

Dansk Arkitektur Center Bag FacadenDansk Arkitektur Center
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Der er 3 nye udstillinger på programmet på Dansk Arkitektur Center - 'Bag facaden', 'SAS Royal Hotel' og 'Understanding the Impact of Architecture'. DAC er altid gode til at gøre deres udstillinger tilgængelige for børn - og denne gang kan I blandt andet tage en gyngetur i udstillingen 'Bag facaden'. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% på caféen i Dansk Arkitektur Center

Zoologisk Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Kom tæt på nutidige og forhistoriske dyr fra hele verden i livagtige landskaber, der genskaber dyrernes autentiske omgivelser i naturen. Mød for eksempel orangutangen i regnskoven, løven på savannen og mammutten i istiden.  

Nikolaj Kunsthal
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

I hjertet af København finder I Nikolaj Kunsthal, der i år fejrer 40 års jubilæum. Kig forbi den store jubilæumsudstilling, og få stillet jeres hungren efter international samtidskunst. Børn og unge er som altid mere end velkomne i de skønne, lyse lokaler. 

Installation view in Art of Sport at Copenhagen Contemporary, 2021. Photo: David StjernholmCopenhagen Contemporary
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Den store udstillingshal på Refshaleøen er klar til at slå dørene op med både nye og "gamle" udstillinger for hele familien. 'We=Link: Sideways' og 'Sol Calero', der blev sat op i efteråret, er stadig at finde. Og de kommer i forbindelse med genåbningen til at være i selskab af de 2 spritnye udstillinger 'Art of Sport' og 'Elsmgreen & Dragset'.

Børnemuseet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Børnemuseet byder indenfor i en verden, der er skabt på børnenes præmisser. Museet er på mange måder et samlingssted for børnefamilier - og særligt de 3-12-årige elsker at deltage i de hyggelige stunder og kreative oplevelser.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 25% på Børnemuseet

Vikingeskibsmuseet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Vikingeskibe imponerer altid store som små. Og i Roskilde kan I se en hel håndfuld skibe, der er genskabt til at ligne dem, som vikingerne sejlede rundt i på en prik. Gå selv ombord på skibene, og prøv det helt nye digitale spil MuseumsMysteriet!

LÆS OGSÅ: Prøv kræfter med livet til søs på Vikingeskibsmuseet

M/S Museet for Søfart Maria DønvangM/S Museet for Søfart
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Hop ombord på Drømmeskibet, og leg, at I er vaskeægte matroser! Eller dyk ned i den helt nye og spændende udstilling 'OCEANISTA - Havet & moden gennem 100 år', hvor I kan blive klogere på havet og søfartens indflydelse på modebilledet. 

Statens Museum for Kunst
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Der er som altid gode grunde til at kigge forbi Statens Museum for Kunst med familien. Dette forår er der også flere nye udstillinger på tapetet - blandt andet den udendørs udstilling 'Berørt', der går tæt på coronapandemien set med kunstens øjne. 

Nationalmuseet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

I løbet af april måned åbner Nationalmuseet for en række nye udstillinger - oplev for eksempel 'Slavenation Danmark', 'Besøg borgerskabet i sidste århundrede' og 'De første danskere'. Der er også mulighed for at prøve 2021-versionen af børnerundvisningen 'Fortællinger fra graven'. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 1 gratis varm drik på Restaurant Smör på Nationalmuseet

Jeppe Hein, Cage and Mirror, 2011, ARKEN Museum for Moderne Kunst. Foto: Torben PetersenARKEN
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Der er 2 nye udstillinger klar, når ARKEN åbner! 'Guld og magi' byder på gyldne skatte og glitrende samtidskunst, mens I kan opleve alt det bedste fra museets store samling gennem årene i jubilæumsudstillingen 'For enden af regnbuen - ARKEN i 25 år'.

Arbejdermuseet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Når ungerne er med på Arbejdermuseet, er det særligt udstillingen 'Børnenes Arbejdermuseum', der trækker. I øjeblikket er der begrænset plads i udstillingen, så I skal henvende jer i butikken for at få en tid til besøg i udstillingen. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på Arbejdermuseet og børn spiser gratis i følge af en spisende voksen på Café og Ølhalle 1892 i museets kælder. 

Danmarks Tekniske Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Når museet åbner er det med en spritny udstilling af brødrene Anders og Peter Lund Madsen. I forbindelse med programmet 'Skattejagt på museet' på DR1, har de to nemlig lavet en udstilling fyldt med sjove opfindelser, der understreger teknologiens vigtighed. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% på Danmarks Tekniske Museum

Thorvaldsens Museum SorgThorvaldsens Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Tag familien med på Thorvaldsens Museum, og oplev blandt andet åbent værksted med konservatoren, når Dorthe Aggerholm giver nyt liv til udvalgte værker i den nye særudstilling 'Længsler: Thorvaldsens italienske malerier'. 

Statens Naturhistoriske Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Er dine børn bidt af en gal dinosaur, og kan I slet ikke få nok af skarpe tænder og skællede haler? På Statens Naturhistoriske Museum, kan I møde 'Dinosaurernes konge' - en udstilling med et af verdens mest komplette Tyrannosaurus rex-skelet, nemlig Tristan Otto!

Storm P. Museet
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Nej
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Lige ved indgangen til Frederiksberg Have, finder I Storm P. Museet, der som altid står klar til at byde familien indenfor. Lige nu kan I opleve udstillingen 'Latterfronten', som er en samling af politisk satire fra 2. verdenskrig og i dag. Sjovt for både store og små. 

Willumsens museumWillumsens Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Ja

Willumsens Museum i Frederikssund er en sanseoplevelse for hele familien. Der er farver og former så langt øjet rækker, og så er der altid spændende udstillinger i børnehøjde. I øjeblikket kan I gå på opdagelse i "Alkymistens Laboratorium'.

LÆS OGSÅ: Slip sanserne løs på Willumsens Museum

Københavns Museum
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Københavns Museum nåede knap nok at åbne i deres nye lokaler i Stormgade, før de måtte lukke igen. Nu glæder vi os til at kunne nyde det skønne museum om vores alle sammens København. Oplev blandt andet den helt nye særudstilling 'Byen på Tegnebordet'.

Kronborg Slot
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Hamlet og Holger Danskes hjem i Helsingør er klar til at byde jer indenfor bøg de storslåede mure. For første gang i 400 år kan I endda opleve den danske kongerække på Kronborg Slot, når Jim Lyngvilds billeder af fortidens konger og dronninger pryder væggene. 

Zoologisk Have
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Godt nok har ZOO været åben i nogle uger efterhånden, men nu kan I også hilse på nogle helt nye tilflyttere - dinosaurerne er nemlig rykket ind blandt løver, aber og giraffer! De små dino-fans vil elske at kunne hilse på triceratops, brachiosaurus, parasaorolophus og alle de andre forhistoriske venner. 

Folkehuset Absalon
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Endelig er det tid til fællesspisning og sjove aktiviteter i den gamle kirke på Vesterbro igen! De farverige lokaler er det perfekte samlingssted for både store og små. 

♥ Frederiksborg Slot
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot holder endelig åbent igen! Der er flere klassiske udstillinger på programmet, men også den meget aktuelle, 'Corona lukker Danmark'. Fik I ikke set den, inden museet lukkede i vinters, kan I lige nå det, inden den slutter den 9. maj.

♥ GeoCenter Møns Klint
Krav om coronapas? Ja
Online billetkøb? Ja
Tidsbestilling hjemmefra? Nej

Møns Klint er et populært udflugtsmål, fordi den storslåede natur bjergtager hele familien. Nu kan I endelig også komme inden for på GeoCenteret igen - her er der forskellige udstillinger og aktiviteter, der gør jer klogere på geologiske forhold. 

HovedbiblioteketByens Biblioteker
Krav om coronapas? Ja

Savner I at kunne låne og læse bøger, og hygge jer på byens mange børnebiblioteker? Endelig kan I komme lidt ud igen, og de hyggelige omgivelser til ro og fordybelse venter kun på jer!

Byens restauranter og caféer
Krav om coronapas? Kun i forbindelse med indedørs servering

Både udendørs og indendørs servering bliver muligt for første gang i år, og vejret er helt perfekt til en hyggelig café-tur med familien. Tjek vores liste med nogle af byens mest børnevenlige spisesteder. 

Byens barselshuse
Krav om coronapas? Ja

Har din barsel budt på hjemmedag efter hjemmedag og utallige gåture rundt i byen, er du og din baby sikkert mere end klar til, at der sker noget nyt. Hvorfor ikke prøve kræfter med et af byens fine barselshuse? 

 

ÅBNER SENERE

Experimentarium
Forventet åbning: 29. april

Sagnlandet Lejre
Forventet åbning: 30. april

Planetarium
Forventet åbning: 6. maj

Byens teatre
Forventet åbning: 6. maj

Den Blå Planet
Forventet åbning: 21. maj

Øresundsakvariet
Forventet åbning: 21. maj

Lalandia
Forventet åbning: 21. maj

Byens svømmehaller
Forventet åbning: 21. maj

 

Få svar på dine spørgsmål

Hvad er et coronapas? 
Coronapasset er dit bevis på, at du er færdigvaccineret, er blevet testet negativ inden for de seneste 72 timer eller er blevet testet positiv for mindst 2 uger og højst 6 måneder siden. Gælder alle, der er fyldt 15 år.

Hvor mange må man samles i øjeblikket? 
Fra den 21. april hæves forsamlingsforbuddet, så loftet lyder på 10 personer indendørs og 50 personer udendørs. Det forventes, at loftet hæves yderligere med et par ugers mellemrum, og kan ophæves fuldstændigt fra den 1. august.

Skal jeg bære mundbind?
Det er forsat en del af retningslinjerne, at der bæres mundbind indendørs. Men selvfølgelig må mundbindet fjernes, når du sidder ned - eksempelvis på en restaurant. Gælder alle, der er fyldt 12 år.

 

Fotos: 0) 'Seminarium' af Jesper Just, Gl. Holtegaard, foto: David Stjernholm 1) Rosenborg Slot, Romeika Cortez 2Dansk Arkitektur Center, 'Bag Facaden' 3) Installation view in Art of Sport at Copenhagen Contemporary, 2021. Photo: David Stjernholm 4) M/S Museet for Søfart, foto: Maria Dønvang 5) Jeppe Hein, Cage and Mirror, 2011, ARKEN Museum for Moderne Kunst. Foto: Torben Petersen 6) Thorvaldsens Museum, 'Sorg' 7) Willumsens Museum 8) Zoologisk Have, Stephanie Mielnicki 9) Københavns Hovedbibliotek