Børn i byen var med, da Tivoli inviterede til pressemøde op til åbningen mandag den 8. juni. Det er tredje gang, at Tivoli gør sig klar til åbning af sommersæsonen, men denne gang sker det endelig!

Tivoligarden og alle Tivolis nøglepersoner var til stede til pressemødet i dag, hvor stemingen var helt særlig. Tivoli er byens vigtigste forlystelsespark, og det er en milepæl, at Tivoli åbner den 8. juni, og så skaber det håb for turismen i København.

Det var også en særlig dag for Børn i byen-redaktionen, der gennem krisen har ventet på den dag, hvor Tivoli igen ville åbne. Det har nærmest været vores mantra, at “når Tivoli åbner, så åbner Børn i byen også igen!" Og det er også hvad der sker - på mandag, når Tivoli åbner, vender alle Børn i byens hjemsendte medarbejdere nemlig tilbage - det glæder vi os så meget til! 

Meget er som det plejer, men..

Alle forlystelser kører pånær Tik Tak og Skærsilden. Det vil sige, at I altså godt kan komme en tur i rutchebanen i år. Dog med forholdsregler. 

På Dæmonen og andre vilde forlystelser, der giver anledning til skrig og kører hurtigt, er der begrænsninger med forholdsregler, hvor kapaciteten er reduceret, og der vil være færre ture end normalt. Tivoli forventer dog, at alle andre forlystelser vil kunne have samme antal ture i timen som før corona. 

Kører Den Gamle Ructchebane?

Ja! De Indsætter flere tog, og kan faktisk næsten få kapaciteten op som normalt. Der laves en barriere mellem de grupper, der sidder sammen. Og så er der indsat bamser på de pladser, hvor du ikke må sætte dig, så der er færre pladser pr. tog.

Pantomimeteatret åbner desuden med forestillinger som vanligt, mens også åbningsfyrværkeriet og alle de andre fyrværkerier vil finde sted som altid. 

Nyhed: app til booking 

Tivoli har indført et nyt system til at færdes i haven. Det er bundet op på en app, som I for eksempel skal bruge, når I vil prøve en forlystelse. Hent Tivolis app, og book tid til en tur i de forskellige forlystelser, så I undgår at stå i kø fysisk blandt andre gæster - smart!  

Selvom det lyder lidt besværligt at skulle booke tid til en forlystelse på en app, så kommer det måske til at give en meget bedre Tivoli-oplevelse. Det er slut med at stå i timelange køer. I stedet går man på app’en (Tivolis normale, den er bare udbygget med funktionen). Her kan du også se, hvor mange der står i kø til de forskellige forlystelser. 

Har man ikke en smartphone, kan man låne en af Tivoli. 

Fakta om app'en

Køb entrébilletter og turpas hjemmefra, og undgå kø.
Book ture for op til 6 personer under besøget.
Slå push-beskeder til - det er dem, der fortæller dig, hvornår du skal gå til forlystelsen. 
Bestil mad fra udvalgte boder, og undgå kø.
Appen er under udvikling, og oplevelsen af bookingssystemet bliver løbende forbedret. 
Der vil kunne købes telefon-opladere i Tivoli, og der bliver opsat laderstationer til folks smartphones.

Forholdsregler

Forlystelser afsprittes løbende.
Afstand mellem passagerne. 
Sprit til rådighed på ved ind- og udgang til alle forlystelser. 
Book tid til forlystelse via app, for at undgå kø.
★ Tivolis medarbejere vil bære masker eller visir, når der ikke kan holdes behørig afstand (under 1 meter).

Fotos: 1-2) Tivoli 3-4) Caroline Meldgaard 5) Screendump af app 6) Caroline Meldgaard