Jaaa, nu kan de fleste af byens kulturinstitutioner snart åbne dørene igen, men har du mistet overblikket over, hvilke fede oplevelser, der venter jer? Læs med her, hvor vi giver dig overblikket over steder, du igen kan besøge med dine børn. 

OBS: Husk at I de fleste steder skal bruge mundbind og vise Coronapas for at få adgang. 

Dansk Arkitektur CenterMUSEER

♥ Dansk Arkitektur Center

Åbner mandag d. 17. januar
Dansk Arkitektur Center har slået dørene op for deres udstilling "Bo bedre bæredygtigt", hvor I blandt andet kan se, hvordan en familie på 4 kan bo på bare 37 m2. I kan også udforske Dansk Arkitektur Centers faste børneaktiviteter såsom VR, den sjove rutsjebane og familieområdet - og legepladsen udenfor selvfølgelig. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% på caféen i Dansk Arkitektur Center

♥ Nationalmuseet

Åbner søndag d. 16. januar
Vikingerne er rykket ind på Nationalmuseet, og dét i stor stil. I udstillingen kan I blive klogere på vikingernes liv og verden i et imponerende og nytænkende univers, hvor vores oldnordiske forfædre gøres levende og møder hele familien i øjenhøjde.

♥ Copenhagen Contemporary

Åbner onsdag d. 19. januar
Oplev de vildeste værker af verdensstjerner fra den internationale kunstscene, når 'Light & Space' inviterer indenfor i den 5.000 m2 store udstilling. Det er Copenhagen Contemporarys største til dato, og den blænder op for en verden af lys, farver og gigantiske installationer, der vil imponere både store og små.

Arken Arken

Åbner tirsdag d. 18. januar
Arken fejrede i 2021 sit 25-års jubilæum med en stor udstilling, der fremhæver de største skatte fra museets efterhånden brede samling af værker gennem tiden. Den 150 meter lange Kunstakse er fyldt med alt fra silkestoffer og menneskekroppe til en glaspavillion med spejlvægge. Udstillingen er netop blevet forlænget, så den nu kan ses frem til d. 1. januar 2023.

Louisiana

Åbner søndag d. 16. januar
Louisiana er om nogen kendt for at have nogle meget æstetiske udstillinger, der er lige dele børne- og instavenlige i deres farverige udtryk. Derfor er det også helt på sin plads, at Yayoi Kusamas udstilling "Gleaming Lights of the Souls" har fået en permanent plads på museet. Installationen er tilbage fra år 2008, men er stadig meget populær blandt museumsgæster i alle aldre. 

Statens Museum for Kunst

Åbner søndag d. 16. januar
Der er som altid gode grunde til at kigge forbi Statens Museum for Kunst med familien. I hele januar kan I slippe fantasien og kreativiteten løs i Børnenes Værksted, hvor I kan male, tegne og lave skulpturer af lige præcis det, I har lyst til - det er kun jeres fantasi, der sætter grænser. 

Charlie & ChokoladefabrikkemTEATRE

Østre Gasværk Teater
Hop ind i det hyggelige teatermørke og oplev den magiske musical Charlie & Chokoladefabrikken, der fra d. 5. februar spiller på Østre Gasværk Teater. Charlie & Chokoladefabrikken er en klassiker kendt fra West End, Broadway og Tim Burtons film med Johnny Depp i hovedrollen – som er danskernes mest sete film på Netflix.

Det Lille Teater
I hjertet af København ligger Det Lille Teater, hvor børn og deres forældre kan se de fedeste teaterforestillinger. Fra d. 3. februar kan I opleve forestillingen "Kom dans med mig", der er en danseforestilling for de 2-5-årige. 

Teater ZeBU
Når Teater ZeBU igen slår dørene op d. 26. januar, er det med forestillingen "Mig og rosin", der handler om krop og følelser for de mindste. Forestillingen undersøger det at rumme egne og andres følelser, og i tæt kontakt med publikum leger en skuespiller og en danser med de mange måder, vi udtrykker dem på.

Den Blå Planet/Rikke HollegaardOPLEVELSER MED DYR

Den Blå Planet 

Åbner mandag d. 17. januar
Snart kan vi igen besøge Den Blå Planet, hvor I kan gå på opdagelse i Nordeuropas største akvarium. Sig hej til de søde havoddere, store skildpadder og de farlige hajer, der venter på at hilse på jer. Udenfor venter en stor legeplads, som børnene kan boltre sig på. 

Zoologisk Have

Åbner søndag d. 16. januar
Vi glæder os til, at vi igen kan komme tæt på isbjørne, pandaer, løver, giraffer og pingviner i Zoologisk Have. Oplev den arktiske ring, kænguru-anlægget og broen over savannen i børne-zoo - her kan I med garanti få en hel dag til at gå. 

♥ Zoologisk Museum

Åbner tirsdag d. 18. januar
Kom tæt på nutidige og forhistoriske dyr fra hele verden i livagtige landskaber, der genskaber dyrenes autentiske omgivelser i naturen. Mød for eksempel orangutangen i regnskoven, løven på savannen og mammutten i istiden.  

AbsalonKULTURHUSE

Folkehuset Absalon

Åbner mandag d. 17. januar
Endelig er det tid til sjove aktiviteter i den gamle Absalon-kirke på Vesterbro igen. De farverige lokaler er det perfekte samlingssted for både store og små og fyldt med film, banko, yoga, loppemarkeder, bordtennis, krea-events og meget mere. 

KU.BE

Åbner søndag d. 16. januar
Nu kan vi snart boltre os i det 3800 m2 store kultur- og bevægelseshus, der er fordelt på hele 4 etager. Hos KU.BE på Frederiksberg finder I bl.a. et fedt legeområde, performance-sal, café, workshop-køkken, bibliotek og et fint pusleområde til jer med babyer. 

Kulturhus Ama'r

Åbner mandag d. 17. januar
Børnekulturhus Ama'r er børnenes helt eget kulturhus - men voksne er selvfølgelig også velkomne. Du behøver ikke være tilmeldt en konkret aktivitet for at benytte huset - I kan bare droppe ind. Gå fx på opdagelse i husets mange kringelkrogede og overraskende rum og oplev stemningen i huset. 

BIoFILM

Cinemateket

Åbner søndag d. 16. januar
Kig forbi Cinemateket, hvor de små kan se film i Børnebiffen, og hvor de større børn har mulighed for at lave deres helt egen film. Optag på greenscreen, afprøv bagprojektion i et bilstudie, lav egne lydeffekter og klip filmene helt selv – alt sammen med professionelt udstyr.  

Byens biografer

Åbner søndag d. 16. januar
Snart kan vi igen bevæge os ind i biografmørket og se de film, som vi gik glip af i julen. Spider-Man: No Way Home og Krummerne havde fx premiere i december - vi glæder os til at kunne synke ned i det bløde biografsæde igen og mæske os i popcorn. 

Planetarium

Åbner tirsdag d. 1. februar
Fordyb jer i stjernehimlen og se film Planetariets Kuppelsal, der har Nordeuropas største omsluttende lærred med knivskarp visualisering i 8K og et lydbillede uden sidestykke - en fantastisk oplevelse for hele familien.

Hovedbiblioteket

STEDER DER FORTSAT HOLDER ÅBENT

Byens biblioteker
Vi kan heldigvis stadig hænge ud og låne bøger på byens biblioteker, så besøg jeres lokale bibliotek, nyd de hyggelige omgivelser og fordyb jer i alverdens bøger. 

Byens restauranter og caféer
Vi kan også stadig nyde et lækkert måltid på en café og restaurant, så tag familien under armen - der er nemlig rigtig mange børnevenlige spisesteder ude i byen. 

Byens barselshuse
Har din barsel budt på en del hjemmedage og utallige gåture rundt i byen, er du og din baby sikkert mere end klar til, at der sker noget nyt. Hvorfor ikke prøve kræfter med et af byens fine barselshuse? 


ÅBNER SENERE

Legelande og badelande må desværre fortsat holde lukket. Vi glæder os til, at de igen må åbne op for lege-glade børnefamilier, og vi holder jer selvfølgelig opdateret på siden her. 

 

Få svar på dine spørgsmål

Hvad er et coronapas? 
Coronapasset er dit bevis på, at du er færdigvaccineret, er blevet testet negativ inden for de seneste 72 timer eller er blevet testet positiv for mindst 2 uger og højst 5 måneder siden. Gælder alle, der er fyldt 15 år.

Hvor mange må man samles i øjeblikket? 
Der er et forsamlingsloft på 1500 personer for indendørs aktiviteter. 

Skal jeg bære mundbind?
Det er forsat en del af retningslinjerne, at der bæres mundbind indendørs. Men selvfølgelig må mundbindet fjernes, når du sidder ned - eksempelvis på en restaurant. Gælder alle, der er fyldt 12 år.

 

Fotos: 1) DAC Slide, Dansk Arkitektur Center 2) Jeppe Hein, Cage and Mirror, 2011, ARKEN Museum for Moderne Kunst 3) Østerbro Teater/Østre Gasværk Teater, Charlie & Chokoladefabrikken 4) Den Blå Planet, Rikke Hollegaard 5) Absalon 6) Børn i byen 7) Københavns Hovedbibliotek