Gør oplevelsesgaven personlig gennem en hjemmelavet indpakning! Her viser vi, hvordan du nemt kan gemme den udprintede oplevelsesgave i en fin lille ræv. 

Det skal du bruge: 

- Restpap fra 1 køkkenrulle eller 2 toiletruller
- Akryl- eller vandmaling efter eget valg
- Hvidt pap
- Sort tusch
- Dobbeltklæbende tape eller limpistol
- Udprintet gavekort

Step 1: Tag restpappet fra en køkkenrulle eller toiletrulle, og buk den øverste ende ned i hver side, så den danner 2 ører

Hvis du bruger toiletruller, skal den ene sættes ned i den anden, så røret forlænges. Klip eventuelt halvt op i den rulle med ørerne, så er det nemmere at få den ned i bundrullen

Step 2: Mal rævens krop orange og hovedet hvidt. Tegn eventuelt formen på ansigtet op med en blyant inden du maler, så er det nemmere

Step 3: Tegn en stor hale på hvidt pap, og klip den ud - denne males også orange på begge sider (behold hvid spids)

Step 4: Tegn ansigt og afmærkninger af hårstrå på rævens hale (begge sider) og mave

Step 5: Sæt halen fast bagpå med dobbeltklæbende tape eller lim

Step 6: Rul print-selv-oplevelsesgaven sammen, og put den ind i bunden af ræven. Fastsæt eventuelt med et stykke tape

Det færdige resultat

PRØV OGSÅ...


Gaveindpakning: Kanin