Sommerferien er forbi, og vi falder lige så stille på plads i hverdagens faste rammer igen. Men udenfor står solen stadig højt på himlen, og ifølge kalenderen, er der stadig lidt sommer tilbage i 2021. Vi giver her et par bud på, hvordan I får det bedste ud af de sidste sommerdage, inden efteråret, kulden og mørket venter om hjørnet. 

Glyptoteket tagterrasse sommerTa' på café i grønne omgivelser

Vi har samlet hele 12 caféer i grønne omgivelser, der bare venter på at servere hverdagens eftermiddagskaffe - og måske en lille kage til ungerne - og som danner de perfekte rammer for sommerweekendernes morgenmads- og frokost-planer. Besøg eksempelvis Glyptoteket, der til og med den 30. august, inddrager både tagterrassen og haven til serveringer fra Café Picnic, der som altid holder til i den frodige Vinterhave. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% på Café Picnic

Vær aktiv med familien i weekenden

I vores store guide til outdoor oplevelser, finder du alt hvad I drømmer om af aktiviteter, der giver sved på panden, luft i kinderne og nærvær med familien. Alt sammen i og omkring København, så I ikke behøver at bruge en hel dag på at køre land og rige rundt. Ta' eksempelvis et par timer med en fiskestang i hånden på Øresund, og nyd lidt ro og gode snakke med ungerne. Og find ud af, hvem der er familiens største fisker!

Tip! Med Børn i byen kan du leje en fiskestang gratis hos Sparshipping

Gør udelivet sjovere for ungerne

Særligt her om sommeren er der intet bedre end at tilbringe tid sammen under åben himmel. Men hvis børnene skal lokkes ud fra værelset, kræver det formentligt lidt mere end en god gammeldags skovtur. Vi har en lang række bud på, hvordan en tur i naturen gøres lidt sjovere - hvad med at tage et smut forbi Camp Adventure? Der kan I både gå en tur i det ikoniske skovtårn med udsigt over skovens trækroner, og I kan give den gas i deres store klatrepark.

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 15% hos Camp Adventure

Snup en soppetur på vej hjem

Det behøver ikke at kræve en heldagstur på stranden eller en sommerferie med pool for at kunne køle ungerne af på de varme sommerdage. Byen er fyldt med soppebassiner, vandlegepladser og friluftsbade, som I nemt kan besøge om eftermiddagen på vej hjem til en hurtig dukkert. Læg for eksempel vejen forbi Langeland Plads på Frederiksberg, hvor I både kan lege på den fine legeplads og få kølet tæerne af efter en lang dag - soppebassinet er åbent hele sommeren. 

Få lidt action ind i hverdagen

Action og fart over feltet kan drysse lidt krydderi ud over en leverpostejs-agtig hverdag. Så hvorfor ikke udfordre familien i et par discipliner, hvor alle kan være med? I kan eksempelvis give den gas på ski eller kælk ned ad pisterne på CopenHill, mens I nyder den fantastiske udsigt fra toppen af Københavns eneste bjerg. Vi lover, at det er sjovt for både store og små fartbøller!

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% hos CopenHill

Stik til søs og nyd sommeren fra vandsiden 

Ahh, en tur i kano eller kajak kan virkelig få roen til at sænke sig over hele familien. Brug en time eller to på vandet en eftermiddag, eller ta' en weekendtur i bølgen blå. Vi har samlet 5 steder i København og omegn, hvor I kan leje kanoer, kajakker, robåde og hvad I ellers drømmer om at sejle rundt i. Prøv for eksempel en kanotur på den hyggelige sø i Lyngby hos Kanokajakcenter. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 10% hos Kanokajakcenter

Brug en eftermiddag i trækronerne

Når sommersolen skinner, er der ingen grund til at smutte direkte hjem, når børnene er hentet om eftermiddagen. Få i stedet lidt kvalitetstid ind i hverdagen med en sjov og udfordrende klatretur. Smut forbi GoMonkey, der blandt andet holder til i Søndermarken, og find jeres indre klatreaber frem! Vær opmærksom på, at banen i Søndermarken er fra 7 år og op - hvis de mindre børn skal være med, kan I eventuelt prøve parken i Gladsaxe, hvor grænsen er 5 år. 

Tip! Med Børn i byen Klubben får du 20% hos GoMonkey

 

Fotos: 1) Copenhagen Media Center, Glytoteket 2) Caroline Meldgaard 3) Camp Adventure 4) Stephanie Mielnicki 5) BIG Bjarke Ingels Group, Amager Bakke 6) Kanokajakcenter 7) GoMonkey