Den 6. maj kan Cinemateket igen slå dørene op efter en lang nedlukning, og vi er klar til filmfest for hele familien! Med Familiebiffen kan I opleve de fedeste film for større børn i alderen 7-12 år. Vi har udvalgt vores 5 favoritfilm fra programmet - tjek dem ud her!

ANNONCE I SAMARBEJDE MED CINEMATEKET

Fantastic Mr. Fox Familiebiffen CinemateketFantastic Mr. Fox

Alder: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Spilletid: 17. maj kl. 16:45

Filmen er en musikalsk stop motion-udgave af Roald Dahls forunderlige historie om den sofistikerede Hr. Ræv. Selvom Hr. Ræv lover Fru Ræv at lægge sine dyriske drifter bag sig, ender handlingen i en nådesløs og storstilet rævejagt. Med stemmer af George Clooney og Meryl Streep, er der lagt i ovnen til en kvalitetssikker og fantastisk oplevelse.

Cirkus Familiebiffen CinemateketCirkus

Alder: Tilladt for alle
Spilletider: 26. maj kl. 17:15 og 29. maj kl. 14:30

En klassisk og mindeværdig Charles Chaplin-stumfilm fra 1928. Der er fuld fart på spas og løjer, når tilskueren Charlie flygter gennem manegen med politiet i hælene efter han er blevet beskyldt for at være en lommetyv. Det omrejsende cirkus har ellers svært ved at tiltrække publikum, da deres klovn ikke er sjov, og de øvrige numre heller ikke er noget at skrive hjem om. Men med Charlies ufrivillige tur i løveburet og helt op i cirkusteltets top, er publikum henrygte!

Vaiana Familiebiffen CinemateketVaiana

Alder: Tilladt for alle, men frarådes børn under 7 år
Spilletider: 15. maj kl. 16:45 og 29. maj kl. 16:45

På stillehavsøen Motunui trodser teenageren Vaiana sin fars strenge ordre om ikke at sejle uden for øens lagune. Hun er opsat efter at finde havguden Maui, og tvinge ham til at rette op på en gammel skade, der er gået ud over frugtbarheden i hendes stammes hjem. Følg med i hendes tur ud på det voldsomme hav. Deltager I i visningen den 15. maj, kan I først opleve Casper Christensen fra podcasten 'Filmnørdens Hjørne' give en familievenlig introduktion til den fantastiske Disney-film. 

Blancanieves Familiebiffen CinemateketBlancanieves

Alder: Tilladt for børn over 11 år
Spilletid: 24. maj kl. 14:00

Med udgangspunkt i Brødrene Grimms eventyr om Snehvide, udfolder der sig en sort/hvid, stum og medrivende fortælling om den unge pige Carmen i 1920'ernes solrige Sevilla. Carmen trodser sin onde stedmor, og bliver Andalusiens nye store tyrefægteridol! Filmen er både fyldt med smukke billeder, et flot og kunstnerisk udtryk, de mest fantastiske kostumer og masser af rå girlpower!

Fuglekrigen i Kanøfleskoven Familiebiffen CinemateketFuglekrigen i Kanøfleskoven

Alder: Tilladt for alle
Spilletider: 17. maj kl. 19:30

Sidste år fyldte denne klassiske animationsfilm 30 år! Med politisk ukorrekthed, excentriske figurer og masser af humor, er der dømt solid underholdning for både børn og voksne, når de to små spurve, Oliver og Olivia tager kampen op mod den onde rovfugl Fagin. Som en særlig bonus kommer Jannik Hastrup, der står bag filmen, selv og præsenterer filmen. 

 

Fotos: 1) Fantastic Mr. Fox: Wes Anderson 2) Cirkus: Charles Chaplin 3) Vaiana: John Musker, Ron Clements, Don Hall og Chris Williams 4) Blancanieves: Pablo Berger 5) Fuglekrigen i Kanøfleskoven: Jannik Hastrup