Hvad stiller man op, når ens hverdag bliver taget fra én fra den ene dag til den anden, og man pludseligt skal få tre børn, hjemmeskole og arbejde som selvstændig til ikke at drukne i bekymringer? Vi har talt med Trine om netop dét!

Trine Staberg Petersen er nok nærmere kendt under navnet Trines Blend, som hun både går under på sin blog og på sin Instagram, hvor hun dagligt deler ud af sit liv, sin hverdag - og ikke mindst sin farverige og misundelsesværdige garderobe!

Men Trine er meget mere end blogger og influencer. Hun er mor med stort M til tre børn på 4, 7 og 10 år, der som så mange andre, har været enormt meget hjemme de sidste mange uger. 

Heldigvis har tiden derhjemme budt på masser af hygge og gode stunder, trods økonomisk usikkerhed og en temmelig frisk skilsmisse i bagagen.


TRINES 3 TIPS

1. Gode gårdvenner
Fra begyndelsen af karantæneperioden har Trine haft en aftale med en familie, der bor i samme gård som hun og hendes børn. De har lavet deres egen smittegruppe, hvor de ikke ses med andre mennesker end hinanden. På den måde har de kunne hænge ud i det dejlige vejr i gården, mens børnene har kunne lege med hinanden - virkelig en god idé!

2. Leg sygdommen ud
Helt uden opfordring, har Trines børn på eget initiativ "leget sygdommen ud". Der er blevet leget doktor for fuld skrue, hvor ungerne har tjekket hinanden for Corona-symptomer, og der er blevet tegnet Corona-tegninger til de helt store guldmedalje. 

3. Hjemmetid er kvalitetstid
På sin vis er krisen faldet på et meget heldigt tidspunkt for Trine og hendes børn. Hun er fornyligt blevet skilt fra børnenes far, og med karantænen har de fået foræret en masse tid derhjemme sammen som familie. De har hygget maks, og samtidigt prøvet at holde fast i nogle holdepunkter fra deres almindelige hverdag - de glæder sig for eksempel stadig til det bliver weekend, og spiser fredagsslik om fredagen som altid. 


Under karantænen har Trine udviklet lidt på indholdet til sine platforme - blandt andet ved at filme sin første video. Det er blevet taget så godt imod, at hun vil fortsætte med den slags efter Corona. Det er så dejligt, at krisen også bringer positive ting med sig!

Få større indblik i Trine og børnenes hverdag ved at følge med på hendes Instagram

Fotos: Trine Staberg Petersen